Laboratory and joint facilities
Project description
Friskolen i Gjerrild ansøger hermed om kr. 4.899.500 kr. til etablering af laboratorium med tilhørende faciliteter i Læringslunden, som er vores udeskolehave i Gjerrild. Læringslunden bruges fast af 300 elever. Samtidig arbejder vi sammen med Skoletjenesten Norddjurs, således at tilbuddet om udeskole-undervisning potentielt omfatter yderligere 8000 elever i Norddjurs Kommune.
Når Læringslunden ikke er anvendes til undervisning, er den både et socialt mødested og frilandsmuseum over Gjerrilds botanik. Laboratoriet indgår da som folkekøkken og forsamlingshus. Samtidig er laboratoriet fundamentet for at kunne arbejde med tværfaglig undervisning i Læringslunden som uderum.
Læringslunden er baseret på lokal botanik, viden, kompetencer og historie. Den er en del af friskolens projekt der handler om at bygge fremtidens skole, som bygger på et begreb om Scientific Literacy, naturvidenskabelig dannelse. Projektet har i sine tidligere faser modtaget støtte bl.a. fra N-FLAG, Norddjurs Kommune, Landdistriktspuljen m.fl.
Vi ønsker at bygge laboratoriet inde i de eksisterende gamle savværk-lader. Laderne skal så fungere som klimaskærm. Arkitektfirmaet Norrøn, som er samarbejdspartner, har lavet en skitse der viser den konkrete løsning. Det drejer sig helt konkret om at etablere forsøgsstationer til 25 elever. Samtidig skal der også være toilet, orangeri og læ for både for elever, lokale borgere og turister. Samt Gjerrild Kirke der bruger læringslunden til open-air gudstjenester og vielser.