Evolutionsbiologiens modelbygger modtager årslegat

”Rasmus Nielsens forskning har bidraget til at se menneskets evolution på en helt ny måde. Ved at udvikle banebrydende statistiske metoder til at undersøge, hvordan gener har ændret sig gennem tiderne, er han med til at skrive evolutionsforskningshistorie. I VILLUM FONDEN er vi stolte over at kunne give ham Villum Kann Rasmussens Årslegat som anerkendelse af hans fremragende forskning,” siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN.

Årslegatet bliver uddelt på Villum Kann Rasmussens (1909-93) fødselsdag den 23. januar.

Byggeklodser

De statistiske metoder, Rasmus Nielsen har udviklet, har været byggeklodser til afdækningen af, hvordan det menneskelige genom indeholder dna fra neandertalere og andre menneskelignende arter. Disse spor fra fortidens parringer har ændret vores evolutionshistorie:

”Vi mennesker og vores forskellige forfædre har udvekslet dna indbyrdes. Og det gælder ikke bare os, det samme ses hos mange dyrearter. Det er nok den væsentligste erkendelse, vi har gjort i min tid – det har for alvor ændret evolutionsbiologien. Vores evolution skal ikke tegnes som et forgrenet træ, men som et netværk,” understreger Rasmus Nielsen.

Ved at udveksle dna, har mennesket arvet tilpasninger, som er udviklet hos nært beslægtede menneskearter. Og Rasmus Nielsens forskning peger på, at dette kan have været afgørende for menneskehedens udbredelse og overlevelse.

Naturens diversitet

Som evolutionsbiolog arbejder Rasmus Nielsen i grænsefeltet mellem biologi, statistik, matematik og datalogi. Computeren er hans arbejdsredskab og naturen hans brændstof:

”Naturens diversitet er fascinerende, og jeg har altid haft en – måske lidt barnlig - nysgerrighed efter at forstå den og universitets gåde. Hvor kommer al den biologiske diversitet, vi ser omkring os fra? Og når man ikke er religiøs, jamen så må man jo blive evolutionsbiolog.”

Rasmus Nielsen udvikler statistiske modeller, regnemetoder og programmer, der kan håndtere genom-data. Hans arbejde foregår ved en computer, hvor han kan køre sine programmer. Data får han fra forskere, der kortlægger dna og hele genomer fra nulevende mennesker og dyr eller fra gamle skeletter.

Det er enorme datamængder, han jonglerer med. I princippet tæller hver eneste mutation blandt vores tre milliarder dna-byggesten, og jo flere genomer, der kan bruges i modellerne, jo bedre. Det gør det muligt at se sporene efter hændelser i vores evolutionshistorie.

Gemt i genomerne er fx spor efter folkevandringer, gener fra andre menneskearter og spor efter befolkningstilvækst og -tilbagegang. Mutationer viser, hvordan vi har tilpasset os vores levesteder og levevilkår, og det er endda muligt at se, hvornår de opstod – og undertiden hvem de stammer fra.

Omskrivning af evolutionshistorien

Genomer kender ingen landegrænser, og professor Rasmus Nielsens forskning går på tværs af verdensdele. Han har bygget de statistiske modeller bag mange af evolutionsbiologiens store forskningsresultater. Og som forsker bygger han både bro til vores fortid og mellem Danmark og verden. Han er professor ved både University of California, Berkeley, hvor han leder Nielsen Lab ved Department of Integrative Biology, og Københavns Universitet.

Rasmus Nielsen modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr. for sit markante bidrag til teknisk og naturvidenskabelig forskning, der er med til at løfte Danmark som forskningsnation.