Unge og uddannelse i Europa

Villum Fonden ønsker at ruste Europas unge til at blive frontløbere i den digitale og grønne omstilling.

VKR koncernen er en international virksomhed, og derfor har fonden – udover aktiviteter i det danske samfund -  også aktiviteter i nogle af de lande, som koncernen er aktiv i.  Med  uddelingsområdet ”European Youth and Education” ønsker vi at understøtte et stærkt europæisk fællesskab, hvor unge europæere klædes på til fremtidens udfordringer. 

Formålet med uddelingsområdet er at støtte unge europæeres overgang til uddannelse og arbejde. Vi  styrker de unges kompetencer til  fremtidens arbejdsmarked. Og vi ruster de unge til at blive beslutningsdygtige borgere, som aktivt bidrager til at løse fremtidens samfundsmæssige udfordringer. Vi har en særlig opmærksomhed på, at også udsatte unge får støtte til at deltage aktivt i samfundet og blive selvhjulpne borgere. 

Vi støtter typisk aktiviteter i et mindre antal lande i en længere periode, for at sikre, at vores støtte bliver adaptiv, helhedsorienteret/bæredygtig og skaber størst mulig systemisk impact.  

Kontakt