Enabling Capable Citizens

Unge og uddannelse i Europa

Programmet Enabling Capable Citizens (ECC) har til formål at styrke unge mennesker, især særligt udsatte unge, så de kan blive handlekraftige og kompetente medborgere i europæiske samfund, der gennemgår den grønne omstilling.

Ved grøn omstilling forstår vi en systemisk omstilling mod bæredygtighed på tværs af alle samfundets sektorer. En af de væsentligste udfordringer for europæiske samfund i denne omstilling er at sikre, at unge mennesker er veluddannede, tænker kritisk og er i stand til at træffe velinformerede beslutninger, der bidrager til udviklingen af fremtidens bæredygtige samfund.

Denne forståelse kræver, at vi gentænker, hvordan vi understøtter alle unges veje til kompetencer, uddannelse og beskæftigelse. Programmets formål er ikke alene at fremme excellence, men også at sikre bred deltagelse, så alle får mulighed for at bidrage til og drage fordel af den grønne omstilling.

I ulige år støtter vi projekter i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, mens der i lige år kan søges støtte til projekter i Frankrig og Italien.

Åbne og kommende opslag

Se alle fondens åbne opslag