Historien om fonden

Det startede med en god idé
1941
1941
1941
Det startede med en god idé

Villum Fonden blev stiftet i 1971. Historien tager dog sin begyndelse allerede i 1941, hvor den unge, opfindsomme Villum Kann Rasmussen grundlagde i 1941 den virksomhed, vi i dag kender som VKR Gruppen. 

 

Visionen bag virksomheden var lige så enkel, som den var banebrydende.  Udgangspunktet var glastage, men snart opstod ideen om at skabe et tagvindue, der i enhver henseende var lige så godt som det bedste facadevindue. En markant landvinding var derfor VELUX ovenlysvinduet, som så dagens lys i 1942, og som sidenhen har været omdrejningspunkt for mange nytænkende produkter og tiltag.

1942
1942
1942
Et vindue med udsigt til fremtiden

Idéen med et ovenlysvindue viste sig at være langtidsholdbar. Med kvalitet i højsædet og med de forbedrede forudsætninger, som bl.a. centralvarme og isolering gav, blev det muligt at forvandle tidens mørke, fugtige loftsrum til lyse, billige og komfortable værelser. VELUX ovenlysvinduet ramte markedet på det helt rigtige tidspunkt, og VKR Gruppen er vokset markant siden da. 

Næsten 20.000 medarbejdere

Den massive vækst forvandlede gennem årene VKR Gruppen fra en lille enkeltmandsvirksomhed til en international forretning, der i dag beskæftiger næsten 20.000 medarbejdere i en stor del af verden. 

VKR Gruppen er i dag fonds- og familieejet og fokuserer til stadighed på at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag

1965
1965
1965
En visionær med moderne værdier

I dag taler de fleste virksomheder om visioner og værdier, men allerede i 1965 satte Villum Kann Rasmussen sine egne ord på, hvordan han mente, at hans virksomhed burde opføre sig.

 

Villum var på mange måder forud for sin tid, og det gælder også hans beskrivelse af det, han kaldte Mønstervirksomhedsmålsætningen. Målsætningen havde til formål at sikre gode relationer til VKR Gruppens omgivelser og forklares bedst med Villums egne ord:

Firmagruppens formål er at oparbejde en række mønstervirksomheder, som samarbejder på en mønsterværdig måde.

Idet der ved en mønstervirksomhed forstås: En virksomhed, som arbejder med samfundsnyttige produkter og behandler sine kunder, leverandører, medarbejdere af alle kategorier og aktionærer bedre end de fleste andre virksomheder.

En mønstervirksomhed indtjener et overskud, der kan finansiere vækst og bevare økonomisk uafhængighed.
Villum Kann Rasmussen, 1965
1971
1971
1971
Villum Fonden ser dagens lys

Etableringen af Villum Fonden som almennyttig fond var et afgørende skridt for Villum Kann Rasmussen. Tanken om at give noget tilbage til samfundet var dog langt fra fremmed for ham, da han allerede var medstifter af en mindre fond til støtte for udviklingen af lokalområdet på hans fødeø, Mandø.

 

I løbet af 1960’erne begyndte Villum så småt at overveje, hvordan han kunne sikre et generationsskifte, så hans livsværk – også i fremtiden – kunne fortsætte som en velkonsolideret og succesrig virksomhed. 

Villum stiftede derfor en almennyttig fond, som kunne overtage hans rolle som hovedaktionær i virksomhedsgruppen – en ejerskabsform, der tillod ham at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse og samtidig betale tilbage til det samfund, han følte havde givet ham så meget. 

Beslutningen om at stifte Villum Fonden blev således truffet med lige dele hjerte og hjerne. Et karaktertræk, som fulgte Villum gennem hele livet.

1981
1981
1981
VELUX FONDEN kommer til

Efter at have afgivet alle sine B-aktier i virksomheden til Villum Fonden fortsatte Villum Kann Rasmussen i rollen som bestyrelsesformand for fonden. En rolle, han ligeledes overtog i VELUX FONDEN, da den blev stiftet ti år senere.

 

Efterhånden som VKR Gruppen voksede, blev det klart for Villum, at muligheden var skabt for at etablere endnu en fond, der alene havde fokus på almennyttige uddelinger.

Det førte i 1981 til stiftelsen af VELUX FONDEN, som i vidt omfang videreførte Villum Fondens oprindelige almennyttige formål og uddeling af midler. Villum Fonden derimod fortsatte som hovedaktionær i VKR Gruppen. 

I dag støtter begge fonde aktivt almennyttige formål gennem uddeling af midler.

En langsom opstart med lyse fremtidsudsigter

I de første år var fondsuddelingerne, helt som forventet, relativt beskedne. Det skulle dog snart ændre sig.

 

I takt med at VKR Gruppen voksede, blev der helt naturligt akkumuleret flere og flere midler, som kunne gives videre. Et faktum, som åbnede op for at foretage større uddelinger og, senere hen, støtte projekter i 
udlandet.

Siden 1971 og 1981 har Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen uddelt over 17 milliarder kroner til forskellige almennyttige formål. 

1993
1993
1993
Tiden efter Villum

Med sine visionære idéer lagde Villum Kann Rasmussen på mange måder fundamentet for den udvikling, der har gjort fondene til det, de er i dag. Han gik bort den 24. august 1993.

  • Tiden efter Villum Kann Rasmussen bar præg af det store tab af fondenes stifter. Som den leder han var, efterlod Villum dog en arv, der var fremtidssikret – bedst eksemplificeret ved det faktum, at der siden hans død kun er sket én markant tilføjelse til de to fondes fundatser.

    I 2008 blev der således tilføjet en mulighed for også at støtte større opgaver med almennyttige miljøformål som følge af nutidens globale opmærksomhed på at sikre et bæredygtigt samfund.
     
  • Inden sin død sikrede Villum desuden, at der altid skulle være et familiemedlem i lige linje med ham selv i begge bestyrelser, så hans efterkommere også i fremtiden ville kunne bidrage til fondenes almennyttige formål. 

 

En del af noget større

Siden stiftelsen af Villum Fonden har vi støttet en lang række almennyttige formål, som alle har haft til formål at udvikle samfundet.

 

Hos fonden hverken kan eller vil vi tage æren for de mange projekter, som er blevet ført ud i livet. Men vi er stolte over at kunne give andre muligheden for at bidrage aktivt til udviklingen af samfundet. 

I den forstand ser vi fonden som en del af noget større. Noget der, helt i Villum Kann Rasmussens ånd, viser, at egeninteresse og samfundsinteresse ikke nødvendigvis udelukker hinanden.

Se filmen
Se filmen
Se filmen
Video

Villum Kann Rasmussen – kort fortalt

Få et indtryk af fondenes stifter Villum Kann Rasmussen i denne film, som kort opridser hans baggrund og virke. Hør desuden Villums tanker om opbygning af en virksomhed og hans ledelsesfilosofi.

Villum Kann Rasmussens liv var på mange måder bemærkelsesværdigt. Ikke blot på grund af hans mange opfindelser og patenter, men i lige så høj for hans stærke holdninger til måden at drive forretning på.

Se filmen og kom en smule tættere på manden bag vores fonde.
Video

Villum Kann Rasmussen – kort fortalt

Få et indtryk af fondenes stifter Villum Kann Rasmussen i denne film, som kort opridser hans baggrund og virke. Hør desuden Villums tanker om opbygning af en virksomhed og hans ledelsesfilosofi.

Villum Kann Rasmussens liv var på mange måder bemærkelsesværdigt. Ikke blot på grund af hans mange opfindelser og patenter, men i lige så høj for hans stærke holdninger til måden at drive forretning på.

Se filmen og kom en smule tættere på manden bag vores fonde.
Antal projekter:
Støttet med:
Støttet med: