Når undervisningen rykker udenfor, giver det eleverne mulighed for direkte at engagere sig i praktiske læringsaktiviteter, der styrker deres forståelse af naturvidenskab og teknologi gennem konkrete oplevelser.
Ved at arbejde med jordprøver, måle stråling fra rummet og analysere plantearter i nære og autentiske omgivelser, får eleverne en dybere forbindelse til naturfaglige emner. Denne hands-on tilgang gør naturvidenskab konkret og relaterbar, hvilket ikke kun forbedrer forståelsen, men også øger deres sciencekapital ved at udvikle elevers viden, selvtillid og interesse i naturfag.
Eleverne udvikler værdifulde kompetencer og færdigheder med fx observation, dataindsamling og kritisk tænkning, som de kan bruge i deres videre uddannelse og som borgere i samfundet.
At opleve de nære omgivelser og naturen som en del af undervisningen giver desuden en forståelse for naturens og samfundets komplekse systemer og inspirerer til en bæredygtig tankegang. Alt sammen centrale elementer for Villum Fondens arbejde for mere og bedre undersøgende, virkelighedsnær og praktisk undervisning i naturvidenskab og teknologi.
Hvad er et udendørs undervisningsrum for naturfag og teknologiundervisning?
Aktiviteterne i projektet skal rettes mod elever i grundskolen (0.-9. klasse). En sekundær målgruppe er underviserne og deres kompetenceløft i forbindelse med projekterne.
Der modtages ansøgninger fra enkelte grundskoler, flere grundskoler i samarbejde eller fra kommuner.
Der kan søges om minimum 300.000 kr. og maksimalt 4 mio. kr. i op til fire år til udstyr, lønmidler til vejledere, frikøb af lærere, der deltager i kompetenceudvikling, udvikling af undervisningsmaterialer mm.
Der er ikke krav om egenfinansiering, men det forventes at man er tydelig om, hvordan indsatsen kan videreføres efter bevillingens ophør.
Der kan søges midler til:
Tre eksempler på hvordan man kan forestille sig sådanne undervisningsrum kunne udfoldes:
Skovlaboratoriet
Skovlaboratoriet er et undervisningsrum placeret i skovkanten, hvor naturens elementer integreres i undervisningen. Området består af en rund cirkel af siddepladser i træ, omkranset af høje træer, som giver skygge og skaber en naturlig atmosfære. Her er der adgang til mikroskoper, insektglas og feltudstyr til at undersøge jordprøver, planter og smådyr, som eleverne kan finde i skoven. Et lille whiteboard eller tavle er sat op på et træ, og en regnfast overdækning giver mulighed for undervisning året rundt. Dette rum skaber en unik forbindelse mellem elever og naturen, samtidig med at de kan lære om biodiversitet og økologi i praksis.
Teknologi- og Energihaven
Teknologi- og Energihaven er et udendørs rum, hvor elever kan eksperimentere med solenergi, vindkraft og vandkraft. På pladsen er der opstillet små solpaneler og vindmøller, som eleverne kan bruge til at måle energiproduktion og afprøve, hvordan vedvarende energi fungerer. Et afsnit med små vandkanaler og pumper gør det muligt at teste vandets kraft. Der er også bord- og bænkesæt i rustfrit stål til eksperimenter og noter. Teknologi- og Energihaven gør undervisning i teknologi og bæredygtighed håndgribeligt, samtidig med at eleverne lærer om energiens rolle i samfundet.
Klima- og Vejrstationen
Klima- og Vejrstationen er et åbent udendørs læringsrum med måleudstyr, som giver eleverne mulighed for at registrere og analysere lokale vejrdata. Her findes regnmålere, vindmålere og temperaturfølere samt et lille hus til opbevaring af IT-udstyr, der bruges til at logge data. En siddeplads med udsigt over området er udstyret med store skilte og kort, der forklarer klimaets indflydelse på lokal flora og fauna. Der er også plads til en vejrstation med online tilslutning, så data kan analyseres over tid. Dette undervisningsrum gør det muligt at kombinere teori og praksis og giver eleverne en dybere forståelse af klimaforandringer og meteorologi.
Der afholdes to virtuelle informationsmøder for potentielle ansøgere og andre interesserede.
De afholdes den 15. januar 2025 kl. 14.00-15.00 og den 16. januar 2025 2024 10.00-11.00.
Kontakt tir@villumfonden.dk for tilmelding til informationsmøderne.
Ansøgninger indsendes gennem vores ansøgningsportal senest den 2. april 2025 kl. 14.00
Ansøgningerne er færdigbehandlet til bevilling sidst i september 2025.
Ansøger skal i samarbejde med relevante samarbejdspartnere indsende en ansøgning, der omfatter:
Hvad lægger vi vægt på: