Mød YIP+ - tillægsbevillingen til Villum Young Investigators
En YIP+-bevilling er på op til 4 mio. kr., og kan ikke dække ansøgerens løn. YIP+-bevillingsperioden er på op til tre år fra 2022.
YIP+-bevillingerne forsøger at imødekomme danske universiteters ønske om at finansiere ikke kun de meget unge forskere eller seniorforskere, men også forskere midt i karrieren.
”Jeg er dybt imponeret over de resultater, 2016-årgangen af Villum Young Investigators har opnået. De har alle bidraget med forskning på et meget højt niveau. Vi håber, at de muligheder, vi med YIP+ kan give de bedste af dem, vil være nyttigt i deres fortsatte forskningskarriere,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i VILLUM FONDEN.
Dette års bevillinger er beregnet til at sikre de mest talentfulde YIP-modtagere fra 2016 en stabil forskerkarriere, og dermed kvalificere dem til fx en ERC Consolidator-bevilling eller lignende.
Det samlede bevillingsbeløb for denne del af Villum Young Investigator programmet er 20 mio. kr. ud af de 150 mio. kr., der er i alt er afsat til programmet. Mød årets fem modtagere der får 4 mio. kr. hver:
- Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet: Unravelling the resilience of Arctic marine mammals to future climate change using palaeo-archives.
- Irene Tamborra, lektor, Københavns Universitet: Neutron stars rattling, shining, and sparkling.
- Lars A. Buchhave, professor, Danmarks Tekniske Universitet: Paving the Way for Biosignature Detections by Characterizing Small Exoplanets.
- Georgios Magdis, lektor, Danmarks Tekniske Universitet: The Hidden Cosmos; Bringing to light the agents of star formation and heavy element production in the early Universe.
- Kaare H. Jensen, lektor, Danmarks Tekniske Universitet: Physics of diffusive auxin transport in plant cell networks.
I april 2021 vil nuværende YIP-modtagere med et bevillingsbrev dateret januar 2017 modtage en invitation til at søge.
Der kan ikke søges til egen løn, og værtsinstitutionen skal tydeligt bekræfte, at ansøgeren har en fast fakultetsstilling eller lignende ved en dansk forskningsinstitution.
Det forventes, at 10-15 YIP-modtagere hvert år kan søge, hvoraf op til ca. fem kan opnå en YIP+-bevilling.
HvordanEfter invitationen via e-mail i april 2021, skal du sende din ansøgning senest d. 9. juni 2021, kl. 12.00 via YIP-applikationsportalen, og du skal sørge for at markere din ansøgning med "YIP+ -TITEL FOR DIN ANSØGNING"
AnsøgningUdvælgelsesprocessen lægger vægt på at finde aktuelle YIP-modtagere fra 2017, der har bevist deres talent med en track record for fremragende forskning og kapacitetsopbygning i de første år af deres nuværende YIP-bevilling. Derudover skal ansøgere fremlægge en ambitiøs plan for deres fremtidige forskning (brug ansøgningsretningslinjerne i YIP-programmet på hjemmesiden).