Modtager
Ghita Wolf Andreasen
Engineer the Future
Projekt nummer:
00029826
Bevilliget
18.700.000 DKK
År
2019

Projektbeskrivelse

Tænk som en ingeniør – praktisk problemløsning i naturfag
I 10 kommuner arbejder lærere og elever frem til 2023 i længere forløb med en dansk engineeringmetode, som skal gøre undervisningen mere interessant, vedkommende og udbytterig for eleverne. Programmet startede i 2017 i fire kommuner, og har allerede sat så stort et aftryk, at engineering er skrevet ind i de nationale læseplaner som en spændende didaktisk arbejdsmetode i den danske grundskole. 

Engineering er enkelt sagt ”ingeniørens arbejdsmetode”, dvs. undersøgelsesbaseret undervisning, hvor eleverne arbejder projektbaseret, anvendelsesorienteret og kreativt med et konkret, autentisk problem, som de skal finde deres egen løsning på. Eleverne skal lære at undersøge, opstille hypoteser, teste, justere – og finde konkrete løsninger.

Projektet uddanner lærere på både grundskoler og læreruddannelser på alle landets seks professionshøjskoler. Det er målet at 60.000 elever og 8.750 lærere har deltaget i engineering-aktiviteter, når projektets anden fase slutter i 2023.