Unge og uddannelse i Europa: samarbejde, inspiration og vidensudveksling

I sidste uge mødtes 13 organisationer fra Frankrig og Italien – alle nyligt tildelt støtte fra Villum Fonden – i København. Workshoppen markerede begyndelsen på deres fælles rejse for at styrke erhvervsuddannelserne (EUD) som en central drivkraft i den grønne og digitale omstilling, fremme inklusion og sikre, at unge – især dem fra sårbare baggrunde – er rustet til aktivt at deltage i udviklingen af en bæredygtig og inkluderende fremtid.

Det todages arrangement var ikke kun tænkt som en netværksmulighed, men også som startskud til samarbejde, inspiration og vidensudveksling mellem deltagerne. Organisationerne repræsenterede en bred vifte af uddannelsesprojekter, alle forenet af et fælles mål: at støtte unge i at trives i en stadig mere kompleks og hastigt foranderlig verden.

Danske erfaringer på dagsordenen

For at skabe dialog og nye perspektiver var flere danske eksperter og praktikere inviteret til at dele deres erfaringer og eksempler på best-practice fra erhvervsuddannelsesområdet.

Nina Groes, stifter af initiativet Boss Ladies, talte om kønsforskellen inden for de tekniske uddannelser og viste, hvordan kvindelige rollemodeller kan være med til at øge antallet af kvinder, der vælger tekniske fag. Hun understregede også vigtigheden af at fjerne barrierer i læringsmiljøerne for at fastholde kvindelige studerende.

"Én ting er at tiltrække kvindeligt talent til erhvervsuddannelserne. Men hvis du er i mindretal som kvinde, er der 74 % risiko for frafald," advarede hun.

Hun mindede deltagerne om den bredere arbejdsmarkedsmæssige udfordring: "I 2030 vil der mangle 6,2 millioner arbejdere i Europa," sagde hun og understregede behovet for at udvide talentmassen ved at støtte kvindelige studerende.

Maja Bødtcher-Hansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium, delte indsigter om medborgerskabspædagogik som en måde, hvorpå man kan engagere elever med minoritetsbaggrund i den aktive udvikling af skolens aktiviteter. Hun understregede den samfundsmæssige betydning af uddannelse i relation til inklusion:

"Uddannelse er en adgangsbillet til samfundet. Men elever med minoritetsbaggrund har svært ved at komme ind."

Ud over tekniske færdigheder

Professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet, en af Danmarks førende forskere i digitale teknologier i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, kom med en stærk opfordring til handling:

"Vi har en forpligtelse til at gøre hvert barn til en del af den digitale revolution. En af grundene er demokratiet. Den største trussel mod europæiske samfund lige nu er mis- og desinformation, som truer med at destabilisere vores samfund. Børn og unge skal lære at skelne – men det mangler i næsten alle vores uddannelsessystemer."

Allan Kortnum, direktør for Herningsholm – en af Danmarks tre nationale klimaerhvervsskoler – understregede, at forberedelse til den grønne og digitale omstilling også handler om at lære eleverne at forholde sig kritisk og konstruktivt til nye teknologier:

"For eksempel har elever på erhvervsuddannelserne ofte mindre viden om årsagerne til klimaforandringer. Men deres handleparathed er meget høj. Det er både en udfordring og en mulighed," sagde han.

Fælles udfordringer, fælles refleksioner

Ud over oplæggene bød workshoppen på breakout-sessions, hvor deltagerne delte erfaringer, udforskede fælles udfordringer og reflekterede over, hvordan de kan styrke deres projekter – og det bredere uddannelsessystem.

Flere tværgående temaer blev diskuteret, herunder balancen mellem tekniske og ’soft skills’ i erhvervsuddannelserne, strategier for at rekruttere og fastholde kvalificerede undervisere, tilgange til at håndtere sprogbarrierer i klasser med stor mangfoldighed, vigtigheden af at inddrage aktører fra erhvervslivet – og hvordan man bedst støtter dem i at uddanne og vejlede elever.

En deltager påpegede behovet for et kulturelt skifte i uddannelsessystemerne: "Det er vigtigt at fokusere på processen i stedet for resultaterne. Elever skal være trygge ved at fejle og ikke kun fokusere på karakterer."

En anden deltager understregede betydningen af lederskab: "At forbedre erhvervsuddannelserne handler om at etablere lederskab. Det er det første skridt i at ændre en meget rodfæstet kultur og tankegang."

Systemisk forandring gennem samarbejde

Nicolas Schunck, uddelingschef i Villum Fonden, forklarede den overordnede ambition for workshoppen:

"I Villum Fonden tilstræber vi at vælge projekter, der har potentiale til at inspirere og skabe forandring på tværs af systemer. Ved at samle projekterne ønsker vi at understøtte projekterne i at udveksle og lære af hinanden – ikke kun så de kan nå deres umiddelbare, konkrete mål, men for at øge effekten af deres projekter og herved skabe systemisk forandring. Forhåbentlig er workshoppen begyndelsen på denne rejse."

Læs mere om Villum Fondens program ’Unge og uddannelse i Europa’ her: https://villumfonden.dk/da/group/grantarea/unge-og-uddannelse-i-europa