Topforskere får million-støtte fra Villum Fonden
Villum Fonden har netop uddelt i alt 317 millioner kroner til 11 fremragende forskere på danske universiteter. Forskerne har alle markeret sig internationalt med banebrydende forskning og visionære ideer, og nu får de mulighed for at forfølge deres forskning med et solidt og langsigtet økonomisk fundament.
Genbrugsplast og grøn datakommunikation
Forskningsprojekterne spænder vidt – fra bedre udnyttelse af biomasse og udvikling af stærkere metaller til forståelse af matematikken bag kvantemekanik og udvikling af sikre computerprogrammer. Fælles for projekterne er, at de har potentiale til at flytte deres fagområder markant og bidrage med ny banebrydende viden.
Ét projekt handler fx om, hvordan datanetværk kan designes, så de bruger mindre energi. Et andet har fokus på at nedbryde og genanvende plastik.
Troels Skrydstrup, kemiker og professor i organisk kemi på Aarhus Universitet, kan med bevillingen fra Villum Fonden nu arbejde de næste seks år på at udvikle kemiske teknologier, der i sidste ende kan gøre plastindustrien mere bæredygtig.
”Bevillingen her giver mig en sjælden mulighed for at fordybe mig i et af de helt store miljøproblemer i vores tid – plastaffald – og udvikle nye kemiske metoder, der kan ændre den måde, vi genanvender plast på i industrien,” fortæller han.
Styrker dansk forskning
Om millionstøtten fra Villum Fonden siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund:
"I en tid, hvor fakta og evidens er under pres, er det af afgørende betydning, at vi har forskere i verdensklasse. De er kuren mod misinformation, og de er med til at rykke vores samfund og løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Jeg ser derfor også frem til at følge den forskning, som de 11 topforskere udfører, og ønsker dem et kæmpe stort tillykke med bevillingerne.”
De 11 topforskere har fået bevillingerne gennem Villum Investigator-programmet, der støtter etablerede forskningsledere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning. Bevillingerne ligger typisk på 30 millioner kroner og strækker sig over seks år.
Villum Fondens direktør, Lars Bo Nielsen, siger:
"Med Villum Investigator-programmet støtter vi excellent og nysgerrighedsdrevet forskning, der skubber til grænserne for, hvad vi ved og forstår om verden. Vi giver frihed til forskere, som har vist evnen til at tænke nyt og lede stærke forskningsmiljøer. Med deres faglige tyngde og nysgerrighed bidrager de med ny viden, der kan få betydning langt ud over universiteternes mure."
Villum Fonden er en af Danmarks største bidragsydere til teknisk og naturvidenskabelig forskning og har i gennemsnit over de seneste to år uddelt omkring 500 mio. kr. til forskning.
De 11 forskere
De 11 forskere repræsenterer institutter fordelt på Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
University of Copenhagen, Niels Bohr Institute, 19 mio. kr.
Kvante-quenches fra kvantefeltteori
Hvad sker der, når et kvantesystem udsættes for en pludselig forstyrrelse, et såkaldt kvantequench? Dette spørgsmål spiller en central rolle inden for såvel eksperimentel forskning i ultrakolde atomer som i udviklingen af kvanteinformationsteori. Dette projekt vil benytte metoder designet til at finde eksakte løsninger i kvantefeltteori, hvor et quench kan relateres til forekomsten af en defekt, til dybdegående analyse af post-quench-opførsel for ukonventionelle typer af kvantesystemer.
Aarhus University, Department of Mathematics, 28 mio. kr.
Stokastisk analyse i Aarhus
Stokastisk analyse er den gren af matematikken, der beskæftiger sig med studiet af processer, der udviser tilfældighed. Det er et dynamisk forskningsfelt og spiller en afgørende rolle inden for blandt andet finans, kunstig intelligens, biologi og fysik. Dette projekt vil fremme teorien i komplekse rum, herunder fraktaler, gennem et ambitiøst forskningsprogram. Projektet vil samle eksperter på Aarhus Universitet for at udvikle nye metoder og adressere de centrale udfordringer i teorien.
Technical University of Denmark, DTU Physics, 30 mio. kr.
Deformation og brud i 4D
Metallers enestående mekaniske egenskaber skyldes defekter, der akkumuleres i metallet. De detaljerede mekanismer bag er endnu ukendte. I et tværvidenskabeligt miljø vil projektet bruge unikke røntgenmikroskoper til at filme defekterne i 3D - helt ned på nanometer og nanosekund skala. Det kan give svar på spørgsmål som: Hvorfor bliver metaller stærkere, når de formgives? Hvordan opstår brud til sidst? Svarene vil føre til ny teori og bedre mulighed for at forudsige og optimere styrke og levetid.
Technical University of Denmark, DTU Chemical Engineering, 30 mio. kr.
Design og opbygning af stabile anaerobe mikrobielle konsortier til næste generations grønne bioprocesser
Biodesign fokuserer på at udnytte potentialet i mikroorganismer til bioteknologiske processer og muliggøre udnyttelsen af affald og restprodukter som substrater til højværdiprodukter som biobrændsler og kemikalier. Projektet sigter mod at forstå, hvordan mikrobiel genetisk information kan bruges til at isolere og dyrke mikroorganismer, som det hidtil ikke har været muligt at isolere, samt hvordan mikrobielle interaktioner, især gavnlige interaktioner, bidrager til stabiliteten og effektiviteten af mikrobielle konsortier.
University of Copenhagen, Department of Mathematics, 30 mio. kr.
Matematikken bag kvantestof og kvanteprocesser
Projektet ønsker at belyse fundamentale egenskaber ved kvantestof fra atomer, molekyler til større systemer af kvantematerialer. Kan vi give en matematisk forklaring på strukturen af det periodiske system og fænomener som superledende eller superflydende stoffer? Projektet ser også på, hvordan kvantestofs tilstande kan manipuleres som led i kommunikationsprocesser. Fokus er her på kapaciteten af kvantekommunikation, der bevarer symmetrier.
University of Copenhagen, Department of Computer Science (DIKU), 30 mio. kr.
Teoretisk forskning i menneske-computer-interaktion
Brugere af computere finder dem overraskende ofte frustrerende, forvirrende eller direkte unyttige. En grund er, at computersystemerne udvikles uden robuste teorier til at forudsige deres brugbarhed og nytte. Målet med dette projekt er at udvikle sådanne teorier og vise, hvordan de kan anvendes til at forbedre computersystemer og opfinde nye brugergrænseflader til kunstig intelligens, sociale medier og virtual reality.
Aarhus University, Department of Computer Science, 30 mio. kr.
Center for Grundforskning i Programverificering (CPV)
Cybersecurity er en af de største udfordringer i det moderne samfund, og der er et stort behov for forskning inden for mange områder af cybersecurity. Da mange sikkerhedsbrud skyldes skjulte fejl i software, er programverifikation – CPV’s fokus – en vigtig tilgang. I CPV udvikler vi nye, avancerede matematiske modeller og logikker, som gør det muligt at ræsonnere præcist om softwaresystemers korrekthed og sikkerhed.
Technical University of Denmark, DTU Electro, 30 mio. kr.
Spektral- og energieffektiv datadistribution i fiberoptisk kommunikation
Hvordan kan man skabe lys, manipulere det, forme det, og hvordan man kan kontrollere og udnytte det til at udvikle fantastiske teknologier til gavn for menneskeheden? Projektet udforsker, hvordan optiske teknologier kan designes til at skabe energieffektive kommunikationssystemer, og undersøger de grundlæggende grænser for, hvor lidt energi der er nødvendigt for at udveksle information.
Technical University of Denmark, DTU Energy, 30 mio. kr.
Moiré med et twist: Oxidmembraner (EUREKA)
Projektet vil introducere en ny metode til at manipulere energimaterialer på den atomare skala. Ved hjælp af et nyudviklet quantum twisting mikroskop vil projektet tviste ultratynde membraner af overgangsmetaloxider for at udforske, hvordan de atomare interaktioner mellem flere membraner kan øge energieffektiviteten i elektriske systemer og enheder.
Aarhus University, Department of Molecular Biology and Genetics, 30 mio. kr.
Sortering af RNA i cellekernen
Pattedyrs genomer producerer RNA fra op til 80-90 % af deres DNA, men funktionelle transkripter udgør kun ca. 3 % af det fulde genom. Derfor er det af afgørende betydning for celler at adskille funktionelle fra ikke-funktionelle transkripter. Dette understreges af det faktum, at mutation af RNA-sorteringsfaktorer fører til sygdom. Projektet ønsker at forstå, hvorledes en sådan RNA sortering finder sted på det molekylære niveau.
Aarhus University, Department of Chemistry, 30 mio. kr.
Kemisk genanvendelse af svært nedbrydelige plasttyper
Størstedelen af plast ender med at samle sig på lossepladser eller blive forbrændt, hvilket er skadeligt for miljøet. Dette projekt vil udvikle og udforske kemiske teknologier til genanvendelse af udtjente plastmaterialer. Dette vil blive opnået ved at spalte vigtige kemiske bindinger i plasten for at generere deres individuelle kemiske byggesten. Disse byggeklodser kan vi føre tilbage til den kemiske reaktor og producere det samme, men nye plastmateriale, der lukker kredsløbet.
- Villum Fonden uddelte de første Villum Investigator-bevillinger i 2017.
- Programmet er målrettet erfarne og anerkendte forskere med base på danske universiteter.
- Bevillingerne gives til teknisk og naturvidenskabelig forskning og er på typisk 30 mio. kr. over seks år.
- Villum Fonden har siden programmets start uddelt knap 1,8 milliarder kroner til 51 forskellige Investigators.
- Målet er at give forskere langvarig og fleksibel støtte til at udforske komplekse videnskabelige problemstillinger med stort samfundsmæssigt potentiale.
Læs mere om Villum Investigator programmet her: https://villumfonden.dk/da/group/grantsubarea/villum-investigator
