Anders Smith
Programchef
Den ideelle ansøger er en aktiv forsker, som gennem 10 år eller længere har demonstreret international, banebrydende forskning af højeste videnskabelige kvalitet.
Opslagene til Villum Investigator annonceres hvert andet år.
Man kan søge op til 30 mio. kr., inkl. projekttillæg.
En bevilling løber i seks år. Efter en bevillingsperiode er det muligt at søge programmet igen i konkurrence med andre ansøgere.
Fra ansøgning til bevilling går der ca. syv måneder.
Bedømmelsen af Villum Investigator-ansøgninger sker i to trin. Først evalueres ansøgningerne af vores arbejdsgruppe for teknisk og naturvidenskabelig forskning. De udvælger en række ansøgere til anden runde.
I anden runde sendes de udvalgte ansøgninger i anonymt peer review hos 3-4 uafhængige internationale fagfæller. Ansøgeren indkaldes derefter til et interview med arbejdsgruppen. På basis af peer reviews og interview indstiller arbejdsgruppen et antal ansøgere til endelig bevilling.
For 2026-opslaget af Villum Investigator træffer bestyrelsen sin endelige afgørelse på sit møde i marts 2027.
Hvis du søgte Villum Investigator-programmet i 2024 og ikke blev inviteret til interview, kan du ikke søge i 2026. Ansøgere til 2026-opslaget, der ikke inviteres til interview, vil ikke kunne ansøge Villum Investigator i 2028.