Villum Experiment: 51 forskere får 100 mio. kr. til deres forskningseksperimenter
Villum Experiment er skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Ansøgerne er anonyme for de internationale bedømmere for at skærpe fokus på forskningsidéerne og lade forskerne tænke frit.
Bevillingen er på 1-2 mio. kr. og løber i op til to år. Programmet bliver annonceret årligt i åben konkurrence med ansøgningsfrist i marts.
Programmet blev lanceret i 2017, og siden programmets start er der blevet givet 298 bevillinger. For at undersøge om programmet lever op til målet, har fonden igangsat en evaluering af programmet. Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet, der står for evalueringen, forventer at kunne offentliggøre resultaterne i 2024.
Læs mere om Villum Experiment.
Det vrimler med opfindsomhed og skæve ideer i forskningsmiljøerne. Experiment-programmet er den nysgerrighedsdrevne forsknings slaraffenland. I foråret inviterede VILLUM FONDEN igen tekniske og naturvidenskabelige forskere i alle aldre til at sende deres mest dristige forskningsideer, som de brændte for at afprøve på et dansk universitet. Nu får 51 forskere bevillinger på i alt 100 mio. kr.
”Omdrejningspunktet for Experiment er at give forskerne mulighed for at arbejde med de forskningsidéer, de selv er allermest optaget af. Det kan være projekter, der udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de traditionelle kasser til forskningsfinansiering. I programmet fraviger vi de sædvanlige bedømmelsestilgange vha. en anonymiseret udvælgelsesproces og stiller højrisikovillige midler til rådighed for, at forskere kan teste nye idéer og skæve vinkler. Måske ligger der vigtige nybrud i forskningen for enden af det, vi hidtil har troet var en blind vej,” siger VILLUM FONDENs forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.
Under behandlingsprocessen har ansøgerne været anonymiseret for bedømmelsespanelet. De 21 internationale bedømmere har således ikke haft mulighed for at skele til ansøgernes CV og akademiske meritter og har derfor udelukkende bedømt forskningsidéerne ud fra, om de udfordrer normen og har potentiale til at ændre verden og vores viden om verden.
Bedømmelsesprocessen
Succesraten for ansøgere til årets Experiment er 17 %. Ansøgningerne er blevet vurderet af et bedømmelsespanel bestående af 21 internationale sagkyndige eksperter inddelt i fire underpaneler: “Earth & Space”, “Life Science”, “Physical Science & Math” og IT & Engineering”.
Ansøgningerne bedømmes ud fra deres originalitet, potentielle impact, og hvordan de passer til Experiment-programmets hensigt om at fremme ukonventionelle ideer.
Hver sagkyndig har desuden haft mulighed for at tildele én ansøgning en såkaldt ”trumf”, der har givet denne ansøgning forrang. Det sker for at udfordre de traditionelle konsensusprægede udvælgelsesprocedurer. Se review sheet (pdf).
De 305 ansøgninger fordeler sig på 76 kvindelige ansøgere og 229 mandlige ansøgere og den samlede succesrate for ansøgere er 17 % (13% for kvinder og 18% for mænd).
VILLUM FONDEN modtog i alt 305 ansøgninger fra forskere, der repræsenterer hele 46 forskellige nationaliteter. De 51 udvalgte projekter spænder vidt. Fælles for dem er, at de udfordrer et etableret synspunkt inden for deres forskningsfelt, og at de har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.
Et projekt vil fx se om livets byggesten kan opstå ved de kemiske reaktioner, der foregår på bunden af en gletsjer, når ismasserne knuser klippegrunden under den. Et andet projekt skal undersøge de bakterier der gror på de allermindste plastpartikler – den såkaldte nanoplast – som ender i naturen ved nedbrydning af plast. Nanoplast udgør en helt ny økologisk niche, hvor bakterierne kan få nye egenskaber, der kan påvirke miljøet.
Et tredje projekt spørger, om man kan udvikle planter der kan gro ved at optage metan i stedet for CO2 – og dermed hjælpe til at bortskaffe en af de mest problematiske drivhusgasser fra atmosfæren. Projektet har lektor Henrik Toft Simonsen fra DTU Bioengineering ved roret:
”Bevillingen betyder, at vi kan studere, om planter via mindre modifikation kan bruge metan som alternativ carbonkilde til deres vækst, og om vi kan overføre dette til f.eks. alger til produktion af forskellige ingredienser. Metan optages normalt af bakterier i iltfattige steder, men her vil vi prøve at tilføre en ny egenskab til planter. Metan er en meget potent drivhusgas, og det vil derfor være interessant, hvis planter kan bruge metan, ligesom de bruger CO2,” forklarer Henrik Toft Simonsen.
(Klik på universitetsnavnene for at se forskerne og deres projekter.)
Casper Steinmann, lektor: Designing Molecules for ease of Chemical Synthesis, 1,9 mio. kr.
Hongbo Zhao, postdoc: Magncitor: Using the Magnetic Material with High Relative Permittivity for Capacitors to More Efficiently Store Energy, 2 mio. kr.
Julian Rodriguez Algaba, adjunkt: Challenging the dogma of host specialization in rust fungi by exploiting their sexual phase, 2 mio. kr.
Michal Budzik, lektor: Rupture of architected materials, 1,9 mio. kr.
Aurelien Dantan, lektor: Nanoguitars under pressure, 2 mio. kr.
Mingdong Dong, professor: Microsecond Fluidic Force-Spectroscopy for Single-Cell Virology (S-Viro), 2 mio. kr.
Charles Lesher, professor: Laboratory simulation of extrasolar lava worlds, 2 mio. kr.
Ugo Marzocchi, adjunkt: Influence of electric fields on the movement of ions in aquatic sediments (e-Move), 2 mio. kr.
Gabriel Antonio Minero, postdoc: Coil’n’Roll – Secret Life of Circular DNA in biofilms, 2 mio. kr.
Matteo Pezzulla, adjunkt: Smart fluidic channels, 1,9 mio. kr.
Georgios Pothoulakis, adjunkt: Programmable nuclear organization using RNA kissing loops, 2 mio. kr.
Tobias Weidner, lektor: Taking clues from rock and trash to prevent marine biofouling, 2 mio. kr.
Xiao Chen, lektor: A pioneering experiment to discover unknown failure mechanisms of future offshore wind turbine blades (DiscoverBlaDE), 2 mio. kr.
Vedrana Andersen Dahl, lektor: STUDIOS: Segmenting Tomograms Using Different Interpretation of Simplicity, 2 mio. kr.
Theodor Secanell Holstad, postdoc: Capturing lightning in solid-state materials, 1,5 mio. kr.
Chanju Kim, postdoc: A new class of microcomb: orbital angular momentum frequency comb, 2 mio. kr.
Georgios Kontogeorgis, professor: Is water a two-state liquid ?, 1,8 mio. kr.
Zhenyun Lan, ph.d.: Dynamic Twistronic Materials (TWIST), 2 mio. kr.
Nolan Lassaline, postdoc: Quantum soap bubbles in graphene, 2 mio. kr.
Sebastian Nikitas Politis, forsker: Advancing tagging technology to discover the European eel spawning area (TAG-EEL), 2 mio. kr.
Konstantinos Poulios, lektor : Pneumatic Endomechanics Beyond Human Intuition, 1,9 mio. kr.
Søren Raza, lektor: Materials discovery for optical metasurfaces, 2 mio. kr.
Kirk M. Scanlan, postdoc: Leveraging Mars for Earth Climate Change Projections, 1,8 mio. kr.
Xiaodong Shi, postdoc: Etchless Silicon Carbide Quantum Chips, 2 mio. kr.
Piotr de Silva, lektor: Organic solar fuel photocatalysts with unusual electronic structure, 2 mio. kr.
Henrik Toft Simonsen, lektor: The methane consuming plant, 2 mio. kr.
Tian Wang, postdoc: Soil remediation by salinity waves, 1,9 mio. kr.
Tianbo Yu, seniorforsker: DanGOM: Design a new generation of metals for efficient recycling, 2 mio. kr.
Kaibo Zheng, seniorforsker: Engineering of covalent organic framework based hybrid photocatalysts for efficient CO2 to fuel conversion, 2 mio. kr.
Mie Andreasen, forsker: VIRG: Vegetation interception of rainfall using nature’s gamma radiation, 2 mio. kr.
Ostaizka Aizpurua, adjunkt: EvoChip: pioneering comparative evolutionary biology using organ-on-a-chip models, 2 mio. kr.
Simon Bressendorff, akademisk medarbejder: CryRNA: a new class of cryptic, genic nuclear RNA, 1,9 mio. kr.
Kristian Frandsen, postdoc: Cellulose synthase in its native environment – CESANE, 2 mio. kr.
Thomas Hamelryck, lektor: Predicting protein structure, mutations and dynamics with deep generative models, 1,8 mio. kr.
Kasper Heintz, adjunkt: The Binocular Large Area Survey Telescope, 1,5 mio. kr.
Henrik Kjærgaard, professor: New Chemistry by Glaciers, 2 mio. kr.
Henrik Lütken, lektor: A 10 million year story of the rhizobacterium and the plant – did the bacterium make the plant drought tolerant?, 2 mio. kr.
Morten Meldal, professor: Microzymes: Synthetic, atactic D-L-microprotein enzymes, 2 mio. kr.
Maria Mosshammer, postdoc: Imaging of temperature distributions over flow-exposed aquatic surfaces, 2 mio. kr.
C.S. Neethu, ph.d.: Nanoplastic corona: An unknown, emerging cradle of bacterial evolution, 2 mio. kr.
Niels Obers, professor: Exploring the wonderland of Carrollian physics: Extreme gravity, spacetime horizons and supersonic fluids, 2 mio. kr.
Stefano Paesani, postdoc: Perpetual Light, 1,9 mio. kr.
Benjamin Hanson Schantz-Conlon, ph.d.: coNtrolling interactiOns betWeen fungus-insect muTualists (NOWT), 2 mio. kr.
Hasti Seifi, adjunkt: Haptic Captioning - Using Natural Language Models to Design Haptic Experiences, 2 mio. kr.
Tanvi Taparia, postdoc: Microbes and their sinister social lives. 2 mio. kr.
Hans Thordal-Christensen, professor: Disarming the Intruder: Microbial Interference with Fungal Pathogens to Promote Plant Immunity, 2 mio. kr.
Saulius Vaitiekenas, adjunkt: Bosonic fractional quantum Hall effect in pattered hybrid lattices, 2 mio. kr.
Katrine Worsaae, lektor: Unravelling the genome of one of the smallest and rarest animal phyla - Micrognathozoa, 2 mio. kr.
Till Leissner, lektor: Superradiant single quantum emitters (SuperQE), 2 mio. kr.
Chao Meng, postdoc: Tunable vortex lasers triggered by dynamic metasurfaces, 2 mio. kr.
Horst-Günter Rubahn, professor: Perovskite solar cell stabilization via tuned ion and charge transport kinetics at new metal oxide/perovskite interfaces, 2 mio. kr.