Ny rapport tager temperaturen på dansk forskning
I 2012 fik den svenske rapport ”Fostering breakthrough research” opmærksomhed i Danmark. Rapporten, der er forfattet af formanden for Nobelkomitéen gennem mange år professor Gunnar Ökvist og professor Mats Benner, præsenterede en bibliometrisk undersøgelse, der viste en usædvanlig imponerende udvikling i den danske forskningsindflydelse fra 1990 til 2010. Stigningen i højt citerede danske forskningsartikler var så ekstraordinær, at udviklingen blev kaldt for ’det danske mirakel’. Siden dengang har der været indikationer om stagnation i den akademiske impact. Den nye undersøgelse opdaterer den bibliometriske analyse af dansk forskning.
Undersøgelsen er udført af professor Jesper Wiborg Schneider og seniorforsker Maria-Theresa Norn fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet, der i mange år har forsket i måling af forskningskvalitet. Deres rapport bygger på en omfattende undersøgelse af forskningsartiklers citationsimpact målt pba. opgørelser over publikationer og citationer.
“Vi har i mange år opfattet dansk forskning som værende i den internationale top. Forskerne bag undersøgelsen har dog gennem længere tid registreret en nedgang i dansk forsknings impact. Med deres rapport har vi nu solide data på området, som kan bruges som afsæt til at diskutere strategi og prioriteringer på forskningsområdet. Naturligvis i lyset af samfundsbehov og forskningens bredere samfundsmæssige impact,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i VILLUM FONDEN.
Dansk tilbagegangForskningsrapporten, der bliver præsenteret på en konference den 21. marts, viser bl.a., at:
- Siden 2010 har der været en kontinuerlig tilbagegang i citationsimpacten af publikationer med forskere tilknyttet danske universiteter. Der ses også en tilbagegang hos de lande, der ofte sammenlignes med Danmark, men den danske tilbagegang er mere markant.
- I 2010 tilhørte Danmark en lille gruppe af lande med det højeste citationsimpact. I dag tilhører Danmark en meget større gruppe af lande med lavere impact - dog stadig over gennemsnittet.
- Tilbagegangen ses på tværs af universiteter og videnskabelige områder - fra medicin og teknisk og naturvidenskabelig forskning til human- og samfundsvidenskabelig forskning.
- Tilbagegangen i gennemslagskraft er større for publikationer, der kun har forfattere fra danske institutioner end for publikationer med internationalt samarbejde.
- Blandt de 10 % mest citerede artikler ses et fald i andelen af publikationer med forskere tilknyttet danske universiteter.
- Danmarks samlede citationsimpact bliver båret oppe af internationalt samarbejde med udenlandske ledende forfattere med exceptionelt høj citationsimpact. Tilbagegangen sker samtidig med, at Danmarks samlede andel af publikationer og publicerende forskere er steget synkront med de sidste ti års vækst i det danske forskningssystem.
Når en forsker refererer til en anden forskers arbejde i en artikel, kaldes det en 'citation'. Antallet af citationer bruges ofte til at måle forskningsmæssig gennemslagskraft (impact). Citationer er ikke synonyme med høj forskningskvalitet men indikerer brug, synlighed eller indflydelse. At være kendt (forsker, institution, tidsskrift) øger sandsynligheden for at modtage flere citationer.
Undersøgelsen peger ikke på én hovedforklaring på udviklingen. Væksten i internationalt forskningssamarbejde og forskningsvolumen fra Kina spiller bl.a. ind, men kan ikke alene forklare tilbagegangen i den danske citationsimpact. Næsten hver anden artikel har nu medforfattere fra USA og/eller Kina.
”Rapporten understreger værdien af internationalt forskningssamarbejde, og hvor vigtigt det er, at vi samarbejder med stærke forskningsmiljøer på tværs af landegrænserne. Samtidig har andre lande øget deres prioritering af forskningen, og derfor skal vi selvfølgelig også se indad og på, hvad vi kan gøre for at komme i top igen,” siger Thomas Alslev Christensen, Senior Vice President, Impact, Novo Nordisk Fonden.
Download forskningsrapporten:
