Hvordan og hvorfor opstår skæv kønsratioer i dyreverdenen?

Modtager
Trine Bilde
Aarhus Universitet
Projekt nummer:
00069304
Bevilliget
2.000.000 DKK
År
2024

Projektbeskrivelse

De fleste seksuelt reproducerende dyr har lige mange sønner og døtre. Det skyldes at kønskromosomerne fordeles ligeligt i kønscellerne under meiosen (Mendels 1. lov), i arter med kromosomal kønsbestemmelse, hvilket medfører en lige kønsratio. Hvis der af andre årsager sker en overproduktion af det ene køn, forventes evolutionen at favorisere produktionen af det andet køn, indtil der er opnået lighed. Det er derfor en gåde, at der eksisterer meget skæve kønsratioer i mange arter. For at løse denne gåde er vi nødt til at finde ud af, hvordan disse arter regulerer kønsratioen i deres afkom, og om de kan justere på kønsratioen for at opnå evolutionære fordele. Jeg vil udvikle en ny metode, der bruger DNA-sekventering af sæd og æg til at bestemme, hvordan fædre og mødre justerer afkommets kønsratio. Dette vil muliggøre fremtidige studier af, hvordan skæve kønsratioer opstår i vilde populationer, og at teste hypotesen om at ekstreme kønsratioer kan forårsage populationers uddøen.