Walk-in-tech - Åbent bemandet STEAM-laboratorium i Ungdomshuset Odense

Modtager
Maria Friis
Ungdomshuset Odense
Bevilliget
389.521 DKK
År
2019

Projektbeskrivelse

Åbne science- og teknologiværksteder for unge i Odense
Ungdomshuset i Odense kan med støtte fra VILLUM FONDEN frem til 2022 udvide åbningstiden for de eksisterende science- og teknologiværksteder for nye grupper af unge. I en række 10-ugers værksteds-forløb kan de unge fx arbejde med spildesign, kodning, formgivning med laserskærer, CNC-fræser og 3D-printer og lære at bruge plotter og skæreprinter i makerværkstedet. Der skal upcycles elektronikskrot og arbejdes med mediegrafik.
Alle forløb bliver afsluttet med et offentligt event én gang i kvartalet, der bliver udgivet en årlig ”Manual” med de unges produktioner udformet som en ”Do It Yourself” guide, og i forbindelse med værkstederne tilbydes i samarbejde med Odense Bibliotekerne et pop-up science-bibliotek.