Nyt forskningsprojekt: Hvad driver pigers og drenges interesse for naturfag?
Det er velkendt, at langt flere drenge end piger vælger at forfølge en interesse i naturfag, både i folkeskolens ældste klasser og videre i ungdomsuddannelserne. Et nyt forskningsprojekt skal nu undersøge, hvordan udskolingselevernes interesse for naturfag hænger sammen med alt det andet, der sker i den periode af deres liv – den gryende identitet, selvforståelsen, fremtidsdrømmene og deres rolle i klassens sociale fællesskab.
Meget tyder nemlig på, at det er lettere for drenge end for piger at stå ved, at de kan lide fysik, kemi og biologi, fortæller Nanna Villumsen. Hun er adjunkt i naturfagdidaktik ved VIA University College og leder af projektet, der har fået titlen LEARN (Lige deltagelsesmuligheder i naturfagene – set i et identitetsudviklingsperspektiv).
”Vores tese er, at pigerne oplever en større social omkostning end drengene ved at stå som en naturfagsinteresseret person i et klassefællesskab. Med andre ord er mange af dem måske lige så fascinerede af naturfag som drengene, men det koster mere for dem at sige det højt. Der findes ikke meget dansk forskning om dette aspekt af kønsuligheden i naturfag, så det vil vi gerne undersøge nærmere.”
LEARN bygger videre på tidligere undersøgelser fra medlemmer af forskergruppen. De viste bl.a., at hvor drenge ofte motiveres af en interesse for naturfagene, lægger pigerne i højere grad vægt på, hvad de skal bruge fagene til – fx at de vil søge ind på en bestemt uddannelse. Og hvor drengene typisk kan stå ved deres interesse og finde en plads i klassens fællesskab, oplever pigerne ofte, at deres interesse har en højere social pris. Som en elev udtrykker det: ”Det er lidt specielt at komme og sige som pige, at biologi er dit yndlingsfag. Det er det ikke for en dreng.”
Villum-bevilling giver nye muligheder
Med den nye bevilling fra Villum Fonden kan forskerne nu udforske disse temaer på et større empirisk grundlag end hidtil: Mere end 2000 udskolingselever fordelt på 15 skoler over hele Danmark skal efter planen deltage i undersøgelsen, og forskerne indsamler både oplysninger i form af spørgeskemaer til alle elever, observationer i klasserne og dybdegående interview med et mindre antal elever.
”Det har en værdi i sig selv, at vi nu kan indsamle mere data, for vi møder nogle gange den lidt anekdotiske reaktion på vores foreløbige resultater: ’Er det ikke bare lige de klasser, I mødte, der er sådan?’ eller ’jeg kender en pige, der er superinteresseret i naturfag, og hun er da helt ligeglad med, hvad folk tænker’. Og de piger findes selvfølgelig også, men de repræsenterer måske ikke hele billedet – og det billede får vi bedre greb om, når vi har mere empiri at stå på”, understreger Nanna Villumsen.
Lærerne er nøglen
Projektet har fokus på elevernes oplevelser, men vil i sagens natur også inddrage de lærere, der sætter rammen om naturfagsundervisningen. Et centralt formål med projektet er således at udvikle konkrete metoder og redskaber, der via workshops og forløb kan hjælpe lærerne til at tilrettelægge undervisningen mere ’kønsklogt’. Også de lærerstuderende på VIA University College vil løbende blive præsenteret for de resultater og konkrete didaktiske dilemmaer, som forskerne støder på i projektet.
”Lærerne har i mange år kæmpet med at knække koden til den kønsulighed, vi ser i naturfagene – og en af nøglerne ligger, tror jeg, i et fælles sprog og en fælles forståelse at de dynamikker, der er på spil. Så vi håber på at bruge vores resultater til at reflektere sammen med lærerne over, om de uforvarende viderebringer nogle normer eller fordomme, som drenge og piger tager forskelligt til sig – og at finde nogle nye veje i undervisningen”, slutter Nanna Villumsen.