Kultur og samfund

Under Villum Fondens uddelingsområde Kultur og Samfund støttes projekter til gavn og glæde for den brede befolkning med særligt fokus på projekter, der bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag og bidrager til et sundt miljø.

I den vestlige verden tilbringer vi det meste af vores tid indendørs, selvom det er veldokumenteret, at frisk luft og dagslys er godt for både krop og sind.
Villum Fonden støtter nytænkende ideer og dagsordensættende projekter, der bidrager til at flytte skellet mellem ”inde” og ”ude”, og som er med til at rykke indendørsaktiviteter udendørs til glæde og inspiration for andre. Uddelingsområdet dækker to programmer:

Dagslys og frisk luft – opslag til større og mindre projekter  
Hvert år åbner vi i en tidsbegrænset periode for ansøgninger under opslaget Dagslys og frisk luft.
Her imødekommes både små og større projektansøgninger fra alle miljøer; herunder eksempelvis almindelige borgere, foreninger, frivillige, institutioner og organisationer under byggeriets parter.
 

Opslaget er åbent for ansøgninger og lukkes for ansøgninger i maj 2024.

Andre opgaver
Derudover kan man under Kultur og Samfunds program Andre opgaver hele året rundt søge om støtte til større kulturelle projekter til gavn og glæde for den brede befolkning. Fonden prioriterer projekter, der har et markant fokus på dagslys og frisk luft og bidrager til et sundt miljø.       

Uddelingsområdet er målrettet danske projekter. I enkelte, relevante tilfælde ydes der også støtte til projekter i udlandet. 

Kontakt