Modernisering af Gehlberg Glass Museum i Thüringer Museumspark
Glasmuseet fortæller om den unikke rolle, området har spillet for udviklingen af glasfremstilling glasproduktionens historie gennem historien. Den første glasfabrik i Gehlberg blev etableret i 1645, og glasindustrien var indtil for bare få årtier siden den primære beskæftigelse og indtægtskilde for hovedparten af områdets indbyggere. Glasmuseet fortæller denne historie, der er dybt forankret i regionens selvforståelse.
Museet, der blev grundlagt i 1994 i et af Gehlbergs oprindelige historiske glasværker, er også en hyldest til entreprenøren Emil Gundelach, der opnåede international anerkendelse i 1896, da han som den første begyndte at producere røntgenrør kort efter opdagelsen af røntgenstråling.
I de senere år har museet arbejdet på at forbedre og modernisere stedet, blandt andet ved at udvide museets samling med små fine sær- og temaudstillinger.
Forbedret tilgængelighed, sikkerhed og bæredygtighed
Donationen til Gehlberg Glass Museum skal bruges til installation af et nyt og miljøvenligt varmesystem, og på at gøre museet tilgængeligt for alle. Yderligere opgraderes museets forhold med en ny varmepumpe, der kører på solenergi, en elevator samt forbedringer af sanitære faciliteter og et nyt brandalarmanlæg.
”På museet er vi meget stolte og glade for at have fundet en stærk partner i Villum Fonden til den videre modernisering af den historiske museumsbygning fra 1709. Det hjælper ikke kun med at bevare vores historiske kulturarv, men giver os også mulighed for at forbedre besøgsoplevelsen og gøre den tilgængelig og behagelig for alle. Vi ser frem til at påbegynde disse forbedringer, og vi glæder os til at byde flere besøgende velkommen til at udforske vores rige kulturarv,” siger Martina Schulz, forkvinde for foreningen Association of the Gehlberg Glass Tradition.
Renoveringen vil begynde i august og forventes afsluttet medio 2025. Museet vil forblive åbent under renoveringen.