Natur/teknologi – løft til lokaler, udstyr og faglige fællesskaber

Villum Fondens uddelingsområde for Børn, Unge og Science vil med endnu en pulje på 30 millioner kroner støtte kommuner, der ønsker at styrke undervisningen i faget natur/teknologi.

Faget natur/teknologi er folkeskolens første naturfag. I 1.-6. klasse skal undervisningen med udgangspunkt i børnenes glæde, nysgerrighed, undren og forståelse for deres omverden udvikle naturfaglige kompetencer, viden og færdigheder. Faget er dermed centralt for Villum Fondens arbejde for mere og bedre undersøgende, virkelighedsnær og praktisk undervisning i naturvidenskab og teknologi. 

 

Derfor åbnes nu igen for ansøgninger i en pulje på 30 millioner kroner rettet mod forbedringer af fagets fysiske rammer, undervisernes kompetencer og udviklingen af fagdidaktiske miljøer i kommunerne.  

 

Natur/teknologi har siden indførelsen for 30 år siden været præget af en række udfordringer, og det er af forskere og undervisere blevet kaldt et ”forsømt fag”, som har stået lidt i skyggen af udskolingens naturfag. 

  

  • Næsten halvdelen af natur/teknologi-timerne varetages af undervisere uden de nødvendige faglige kompetencer. 
  • På mange skoler findes der ikke faglokaler indrettet og udstyret til natur/teknologi-undervisningen. 
  • Faget har ikke udviklet en positiv og stolt egen-identitet. Der mangler netværk, didaktiske forbilleder, faglige fyrtårne og ambassadører. 

 

I Villum Fonden arbejder vi sammen med andre centrale aktører for at give natur/teknologi et løft. Vi ønsker at undervisere, skoleledere og forvaltninger får muligheder for at arbejde med udvikling af fagets rammer ude på skolerne. Puljen vil blive suppleret med indsamling af ny viden om faget og med et fokus på læreruddannelsen, på undervisernes efter- og videreuddannelse og på faglige fællesskaber.  

Opslagets samlede budgetramme
30 mio. kr.
Beløbsramme pr. bevilling
500.000 kr. - 5,0 mio. kr.
Ansøgning
- Åben for indsendelser
Ansøgning
- Deadline for indsendelser
14:00

Kontakt