Snyltehvepse i ravsamlingen
For fire år siden købte Statens Naturhistoriske Museum en stor ravsamling med hjælp fra tre danske fonde. Nu har det vist sig, at 10 insekter, som blev fanget i en klump harpiks for mellem 35 og 45 millioner år siden, er hidtil uopdagede arter forhistoriske snyltehvepse.
Statens Naturhistoriske Museum købte i 2018 en stor privat samling på ca. 60.000 stykker rav af en privat samler. De fleste stykker er baltisk rav og indsamlet på Jyllands vestkyst, eller langs den baltiske kyst i Rusland (Kaliningrad) og Letland. Ravstykkerne er interessante for museet, fordi de indeholder fossiler, som blev fanget i harpiks, som siden er blevet til rav. De fleste af disse fossiler er insekter, men også andre dyregrupper og planter er repræsenteret.
Snyltehvepsene tilhører familien Diapriidae (intet dansk navn); de er beskrevet i et samarbejde mellem Manuel Brazidec, PhD studerende ved University of Rennes, Frankrig, og Lars Vilhelmsen, kurator for ravsamlingen. Manuel fik i foråret 2021 ca. 200 stykker med fossiler af Diapriidae på lån, og det var under gennemgangen af dette materiale, han fandt de 10 nye arter, som nu er blevet beskrevet.
Diapriidae er en relativt stor, men dårligt udforsket familie. Der kendes over 2.000 nulevende arter, men der findes mindst lige så mange ubeskrevne. Det er således ikke overraskende, at gennemgangen af det fossile materiale afslører mange nye arter, også fordi der er tale om temmelig små hvepse med en kropslængde på få mm, der nemt bliver fanget i den harpiks, ravet er opstået fra. Biologien hos Diapriidae er ukendt for de fleste nulevende arter; de fleste arter hvor man kender noget til levevisen er snyltere på forskellige arter af fluer; nogen menes dog at være tilknyttet myrer.
Efterhånden som arbejdet med at integrere den nye ravsamling nærmer sig sin afslutning, er de første forskningsprojekter på materialet kommet i gang. En netop udgivet videnskabelig artikel beskriver 10 nye arter snyltehvepse, fundet i den nye ravsamling. Artiklen er skrevet i et samarbejde mellem Manuel Brazidec, PhD studerende ved University of Rennes i Frankrig, og Lars Vilhelmsen, kurator for ravsamlingen.
Købet af samlingen kom i stand med støtte fra Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Villum Fonden. Ud over købet af samlingen, støttede fondene også ansættelsen af en fuldtids medarbejder i to år. Medarbejderen har ompakket den nye samling, så den kan indgå i museets store samling på over 14 millioner genstande, og registreret ravstykkerne, så de er tilgængelige i museets offentlige samlingsdatabaser.
- Registreringen er et meget vigtigt arbejde, fordi det gør det muligt at gå på opdagelse i vores samlinger for alle, der har en interesse for naturvidenskaben, fortæller Lars Vilhelmsen, kurator for ravsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
Når man formelt beskriver nye arter, uanset om det er nulevende eller fossile, skal de have et videnskabeligt navn, bestående af et slægts og et artsnavn (fx Homo sapiens). Man kan opkalde arter efter deres udseende, deres findested eller personer eller organisationer, man ønsker at hædre.
- I dette tilfælde har vi valgt at opkalde tre af de nye arter af snyltehvepse i rav efter de fonde, der har støttet købet af ravsamlingen, og dermed gjort registreringen og udforskningen af dem mulig. Det har resulteret i navnene Basalys villumi, Belyta knudhoejgaardi og Pantolyta augustinusii efter hhv. Villum Fonden, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden, fortæller Lars Vilhelmsen.
