Mød Diagrypnodes villumi - en lille bille med stor videnskabelig værdi
For 37 millioner år siden så Jorden lidt anderledes ud, end den gør i dag. Selvom kontinenterne var placeret på nogenlunde samme måde som i dag, var Europa, som vi kender det, varmere med meget anderledes flora og fauna. Vi ved dette blandt andet på grund af fossiler, der har bevaret organismer fra denne tidsperiode.
Fossiler er bemærkelsesværdige øjebliksbilleder af tid og et vindue til fortiden.
Rav kan bevare fossiler af organismer, som er millioner af år gamle, f.eks. insekter og planter med udsøgte detaljer som 3-dimensionelle 'mumier', som forskere kan studere på stort set samme måde, som de studerer levende væsner.
Der er masser af rav forskellige steder i Europa (f.eks. Gdansk Bugt eller Danmarks kyststrækninger). Rav er populært til fremstilling af smykker, men dets videnskabelige værdi er helt sikkert vigtigst. Under den sene Eocæn voksede der flere forskellige 'ravskove' på samme tid. Det var den mere nordlige baltiske ravskov, hvor rav fundet langs Danmarks kyster kommer fra, og det mere sydlige Rovno-rav fra Ukraine. Disse to aflejringer af rav er interessante, fordi ravskovene opstod på samme tid. Så ved at studere og sammenligne faunaen mellem dem, kan forskere lære meget om miljøet på det tidspunkt, hvordan klimaet var og måske endda også, hvordan insekter og andre organismer vil reagere på de nuværende klimaforandringer.
I et stykke Rovno-rav, der i øjeblikket er i samlingen på Danmarks Naturhistoriske Museum, opdagede forskere en uddød art af en slægt kaldet Diagrypnodes. Der er tre levende arter af Diagrypnodes, der kan findes i Australien, Ny Kaledonien og New Zealand.
Før opdagelsen af fossilet ville den mest naturlige forklaring på denne fordeling på landmasser adskilt af oceaner, skyldes opdelingen af kontinenter, der engang dannede Gondwanaland på den sydlige halvkugle. Australien, Ny Kaledonien og New Zealand blev adskilt fra hinanden for omkring 80 millioner år siden. Diagrypnodes villumi, der eksisterede i Eocæn i det nuværende Europa (for ca. 37 millioner år siden) viser os, at dette sandsynligvis ikke var tilfældet. Under Eocæn var Diagrypnodes mere udbredt. Arten er ukendt fra den mere nordlige baltiske ravskov, sandsynligvis fordi vintrene i det nordlige Ukraine var varmere end i Russoscandia. Diagrypnodes villumi i Rovno-rav uddøde såvel som ravskovene, den levede i, da Jorden ændrede sig fra et drivhusklima (mangel på kontinentale iskapper) til ishusklima (tilstedeværelse af polare iskapper og kontinentale iskapper), og spredningen af Diagrypnodes blev mere begrænset. Diagrypnodes villumi uddøde og er nu bevaret som et fossil.
Opdagelsen og beskrivelsen af Diagrypnodes villumi er et lille, men vigtigt bidrag til vores forståelse af den eocæne insektfauna.
"Disse forholdsvis små opdagelser bidrager til vores forståelse af, hvordan ravskovene i Rovno og Baltikum så ud, hvordan dyrene reagerede på historiske klimaforandringer og vil forhåbentlig hjælpe os med at indsnævre den tidsperiode, hvor de voksede. Vi er glade for at dedikere denne nye billeart til Villum Fonden som en anerkendelse af deres støtte til studiet af eocæne insekter,” Joshua Max Jenkins Shaw, Danmarks Naturhistoriske Museum.
