Villum International Postdoc

Teknisk og naturvidenskabelig forskning
Til excellente kvindelige forskere på postdoc-niveau, som ønsker en forskerkarriere.

Villum Fonden ønsker at fremme talentfulde unge kvinders karriere inden for natur- og teknisk videnskab. Bemærk: Programmet kan kun søges efter indstilling fra din danske værtsinstitution.

Kun omkring en ud af syv professorer indenfor natur- og teknisk videnskab er kvinde. Jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer, desto færre kvinder er der. Det betyder, at vi går glip af kvindelige forskertalenter. Derudover gavner en mangfoldig arbejdsplads både forskningen og forskningsmiljøet.

Villum International Postdoc Programme støtter ambitiøse og fremragende kvindelige forskere indenfor teknisk og naturvidenskabelig forskning på netop det tidspunkt i karrieren efter ph.d.en, hvor det store frafald af kvinder i de akademiske karrierestillinger på universiteterne starter.

Ansøgere skal forfølge et ønske om en selvstændig forskerkarriere og i den forbindelse planlægge et forskerophold i udlandet. Det er afgørende, at man kommer godt fra start med internationalt udsyn og netværk. Det gavner både karrieren og forskningen. Værtsinstitutionen skal aktivt opfordre ansøgningen og støtte ansøger i forhold til at sikre hjemkomst til Danmark.

Programmet er øremærket kvindelige forskere. 

Åbne og kommende opslag

Kontakt