Dynamic Disturbance Substructuring

Modtager
Marie Brøns
Danmarks Tekniske Universitet
Bevilliget
2.196.545 DKK
År
2021

Projektbeskrivelse

Nye konstruktionsdesigns presser konstant strukturelle grænser for at forbedre performance og levetid. Det gør tilstedeværelsen af ikke-lineær dynamik, som følge af mekaniske led og samlinger til et stigende problem. En samling er en forbindelse mellem to konstruktionsdele, såsom boltede samlinger, nitter og tandhjul. Problemet er, at vi endnu ikke kan forudsige de dynamiske effekter som opstår deraf. Vi har brug for bedre modeller for at undgå strukturelle fejl og forlænge konstruktionsdesigns levetid. Målet er at udvikle Dynamic Disturbance Substructuring til identifikation og karakterisering af ikke-lineære samlinger i komplekse konstruktioner. En dynamisk forstyrrelse (DD) kan være enhver lille ændring i systemet, der påvirker vibrationsresponset, pålagt som en kendt parameter, f.eks. en lille ændring i stivhed eller masse. Ved at måle systemets vibrationer med og uden DD opnås to uafhængige sæt af informationer, som sammen med de nyeste metoder inden for dynamic substructuring muliggør en robust estimering af samlingers dynamiske opførsel. Dette projekt er første gang DD udvikles og anvendes til ikke-lineær identifikation. Gennem numerisk modellering, enkle eksperimenter og optiske målinger til verifikation, er formålet at tilvejebringe en ny metode til at identificere ikke-lineær led-dynamik og øge tilliden til modelforudsigelser.