Nyheder

Rapport sætter spot på kønsinkluderende naturfagsundervisning

Hvorfor mister flere piger end drenge interessen for naturfag? Det spørgsmål dykker ny undersøgelse ned i og viser veje til forandring. Der er ingen nemme løsninger.
Dato
Insert related sub-area here
Læs rapporten

Analysen er udarbejdet som led i VILLUM FONDENs mål om, at science skal opleves som vedkommende og inspirerende i skolen og fritiden – og som mulig levevej. Se mere info om uddelingsområdet Børn, unge og science.

VILLUM FONDEN har fået udarbejdet en antropologisk analyse af sociale og kulturelle barrierer i folkeskolen, der kan føre til, at piger mister interessen for naturfag:

”Fra forskningen ved vi, at piger interesserer sig lige så meget for naturvidenskab og teknologi som drenge indtil de bliver 11-13 år. Så falder pigerne fra. Det er ærgerligt. Vi vil gerne sikre, at både piger og drenge skal opleve naturfag som vedkommende og relevant i hverdagen. Vi har igangsat undersøgelsen, for at finde ud af, hvad det er i og omkring naturfagsundervisningen, som gør, at pigerne mister interessen. Og hvad vi som fond kan gøre ved det,” siger Agi Csonka, der er programchef for VILLUM FONDENs uddelingsområde Børn, unge og science.

Bureauet IS IT A BIRD har lavet analysen, der kan læses i rapporten Flere piger med science-kapital og STEM-interesse
 

Intet quickfix

Undersøgelsen er kvalitativ og bygger på interviews med lærere, elever, forældre og eksperter samt observationer i naturfagsundervisningen. Den peger på, at stereotype opfattelser af naturvidenskab og køn påvirker børnenes interesse for naturfag. I naturfagsundervisningen er den typiske opfattelse, at piger er strukturerede og grundige, mens de er bange for at begå fejl og derfor ikke tør kaste sig ud i forsøg. Drengene derimod er nysgerrige, prøver sig frem og får ting til at eksplodere:

”Der ER piger og drenge, som passer til den beskrivelse. Men jo ikke alle. Når vi ser piger og drenge gennem sådan  et kønsstereotypt tunnelsyn bliver det  bare svært at få øje på de piger, der bare  tænder bunsenbrænderen og de drenge, der gerne vil sætte sig ind i tingene først,” understreger Agi Csonka og peger på, at der ikke er nogen lette løsninger:

”Det handler om kultur, så der er ingen enkle knapper at dreje på. Men rapporten giver os noget at arbejde videre med. Det er en didaktisk udfordring at sikre, at alle de forskellige faglige styrker anerkendes, og alle elever lærer alle facetter af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Drengene skal også arbejde struktureret, og pigerne skal også lære at turde fejle. Og så kan man åbne op for en bredere fortælling af, hvad man kan bruge naturfagene til og styrke den gennem eksempler, der har bredere appel end udsigten til at kunne reparere knallerter osv.”

Kontakt