Udvidelse af den immunologiske galakse: Albumin som et overvågningsmolekyle for immunsystemet
Projektbeskrivelse
Den gængse opfattelse inden for immunologi er, at immunoceller er de centrale aktører ansvarlige for transport og fjernelse af patogener såsom bakterier og vira, hvor serumproteiner spiller en hjælpende rolle ved at overtrække patogenet og gøre det genkendeligt for cellerne. Vi foreslår et helt nyt immunokoncept, hvor serumproteinet albumin fungerer som immunovervågningsmolekyle, der spejder efter patogent materiale og aktivt transporterer det rundt i kroppen til immunoceller og udløser immunitet. Dette Villum Experiment vil undersøge binding af albumin til patogent materiale og den derved inducerede af celleimmunitet, hvilket vil underbygge dette nye koncept. Identifikationen af en ny komponent til immunsystemets detektion i kroppen vil transformere vores grundlæggende forståelse af immunologi og patogengenkendelse og identificere en ny nøglespiller i immunsystemets galakse, der baner vejen for en ny tankegang inden for immunologisk forskning.