SPADE: Sikker og privat analyse i distribuerede systemer

Modtager
Claudio Orlandi
Aarhus Universitet
Projektnummer:
00082906
Bevilliget
18.122.370 DKK
År
2026

Projektbeskrivelse

Data driver fremskridt inden for AI, sundhed og digitale tjenester, men centralisering af følsomme oplysninger skaber kritiske punkter, som er sårbare over for brud og misbrug. SPADE udvikler kryptografiske metoder, der muliggør privat dataanalyse uden centralisering. Projektet bygger på secure multiparty computation, som gør det muligt for parter at analysere distribuerede data uden at afsløre rå input, og differential privacy, som beskytter mod informationslækage fra output. Sammen danner disse teknologier nye teoretiske fundamenter for skalerbar, sikker og privat dataanalyse. SPADE fokuserer på at forbedre effektivitet og robusthed af disse metoder, så de kan håndtere storskala analyser og modstå fremtidige trusler som kvanteangreb. Med fokus på grundforskning vil SPADE skabe nye fremskridt i kryptografi og algoritmer og dermed styrke Danmarks internationale position inden for disse teknologier.