Skadelig genetisk variation i store populationer: Når for meget diversitet bliver en byrde

Arter med små bestande, som gennemgår yderligere fald i bestandsstørrelse, har længe været i fokus i conservationbiologi. Imidlertid foreslår jeg, at arter med historisk meget store bestande, når de formindskes i antal, kan være endnu mere truede. Teoretisk forventes store bestande at have høj genetisk diversitet, da nye mutationer fortrinsvis bevares frem for at gå tabt ved tilfældig genetisk drift, som det sker i små bestande. Høj genetisk diversitet anses typisk for gavnlig, fordi den øger tilpasningsevnen, men her udfordrer jeg denne opfattelse ved at undersøge en hidtil overset ulempe. Jeg antager, at arter med enorme bestande akkumulerer meget store mængder skadelige mutationer, som bliver en byrde, når bestandsstørrelser falder og indavl i stigende grad forekommer. Dette kan betydeligt øge udryddelsesrisikoen for sådanne tidligere meget talrige arter og desuden hæmme domesticeringsforsøg, f.eks. i akvakultur med europæisk og amerikansk ål - to modelorganismer i projektet.