Palæoproteomisk udforskning af pattedyrs udvikling over de sidste 60 millioner år

Modtager
Enrico Cappellini
Københavns Universitet
Projektnummer:
00082732
Bevilliget
18.195.180 DKK
År
2026

Projektbeskrivelse

Projektet vil belyse fundamentale spørgsmål om menneskets evolution, samt om pattedyrenes eksplosive diversificering og globale ekspansion efter den Kridt-Palæogene (K-Pg) masseuddøen af ikke-flyvende dinosaurer, der forekom for omkring 66 millioner år siden. Blandt de mest fascinerende eksempler på pattedyrs tilpasning er volumenforøgelsen og den strukturelle reorganisering af hominidhjernen. Dette muliggjorde i sidste ende avanceret kognitiv tænkning og kompleks social adfærd hos mennesker. Hidtil er de underliggende processer kun blevet undersøgt i brede træk, og næsten udelukkende ved brug af klassisk komparativ anatomi. Projektet vil indhente genetisk information, der er op til 60 millioner år gammel, ved hjælp af innovative paleo-proteomiske metoder baseret på massespektrometri. Dette muliggør en hidtil uset detaljegrad i forståelsen af disse vigtige evolutionære processer.