Matematikken bag kvantestof og kvanteprocesser

Modtager
Jan Philip Solovej
Københavns Universitet
Projekt nummer:
00073411
Bevilliget
29.979.802 DKK
År
2025

Projektbeskrivelse

Dette forskningsprojekt studerer kvantestof og kvanteprocesser. Visionen er at forstå fundamentale egenskaber ved atomer, molekyler og større kvantesystemer samt kvanteprocesser. Et mål er en matematisk forståelse af komplekse atomer og specielt strukturen af det periodiske system. En anden ambition er en matematisk analyse af større kvantesystemer, f.eks. systemer, der udviser kvantefænomener, som superledende eller superflydende egenskaber. Mens det er et fundamentalt spørgsmål at forstå kvantestof, er det lige så afgørende at forstå de processer, der påvirker kvantetilstande. Fokus er her på kvanteprocesser, der bevarer visse symmetrier af kvantetilstande. Visionen er at forstå geometrien af mængden af sådanne kvanteprocesser med det formål at optimere processer til løsning af forskellige opgaver eller at finde de kvantekommunikationskanaler, der har en optimale kapacitet.