Kvante-quenches fra kvantefeltteori

Modtager
Charlotte Fløe Kristjansen
Københavns Universitet
Projekt nummer:
00073742
Bevilliget
19.082.789 DKK
År
2025

Projektbeskrivelse

Hvad sker der, når et kvantesystem udsættes for en pludselig forstyrrelse, kendt som et kvante-quench? At besvare spørgsmålet om, hvorledes et kvantesystem udvikler sig efter et quench, udgør et højaktuelt emne inden for såvel eksperimentel forskning i ultrakolde atomer som udvikling af kvanteinformationsteori. Overraskende har det vist sig, at præcis den information, som er nødvendig for at adressere ovenstående spørgsmål, kan ekstraheres fra resultater opnået af ansøger og samarbejdspartnere ved eksakt løsning af en kvantefeltteori, hvor et quench svarer til introduktionen af en defekt i teorien. Med dette projekt ønsker vi at udnytte metoder og resultater fra kvantefeltteori til at besvare påtrængende spørgsmål om post-quench opførsel for nye typer af kvantesystemer. Via dette initiativ vil vi ligeledes generere data, som vil gøre det muligt at videreudvikle et nyligt opstået forskningsfelt inden for kvantefeltteori.