Kemisk genanvendelse af svært nedbrydelige plasttyper
Projektbeskrivelse
Plast er uundværligt i vores moderne samfund og tjener mange formål. Årligt produceres over 400 millioner tons plastmaterialer – en mængde, der næsten svarer til vægten af hele jordens befolkning. Størstedelen af udtjent plast ender desværre på lossepladser eller forbrændingsanlæg. Hærdeplast er notorisk kendt for manglen på cirkulære genanvendelsesteknologier pga. dets krydsbundne struktur. I dette forskningsprojekt vil vi foretage dybdegående studier af katalytiske metoder for at skabe muligheder for neddeling af to af de mest prominente repræsentanter, polyuretan og epoxy, til enten deres oprindelige byggesten eller til alternative monomerer til andre polymerer. Det er vores mål at bruge vores viden indenfor overgangsmetalkatalyse og organisk kemi til at udvikle nye kemiske teknologier, så bæredygtighed kan vinde indpas i denne vigtige industrisektor.