FAMS: Et nyt syn på fusionsplasmaer
Modtager
Riccardo Ragona
Danmarks Tekniske Universitet
Projektnummer:
00078314
Bevilliget
2.493.082 DKK
År
2025
Projektbeskrivelse
Turbulens er uundgåeligt i både nuværende og fremtidige fusionsplasma-eksperimenter. Det fører til en reduktion i plasmaets energi-indeslutning, hvilket forhindrer adgang til højtydende plasma-regimer. Nyere studier antyder, at kontrol over turbulens kan være nøglen til en ny æra for operation af plasmaer. Der er stærke beviser for, at hurtige ioner kan skræddersy turbulent adfærd, men ingen eksisterende diagnostik kan observere begge ting samtidigt. For at måle disse multiskala-fænomener kræves en ultrahøj båndbredde med variabel opløsning, som kun kan opnås med Photonics-Assisted Microwave Spectroscopy.