Et grønnere jordbrugserhverv gennem science

Modtager
Susanne Ogstrup
Roskilde Tekniske Skole
Projektnummer:
00083336
Bevilliget
7.964.246 DKK
År
2025

Projektbeskrivelse

I projektet udvikles og implementeres science-baserede undervisningsforløb og materialer, der understøtter en bæredygtig omstilling af jordbrugserhvervene. Projektet ønsker at omsætte naturvidenskab og teknologi til praksis i marken, drivhuset og skovhaven. Projektets vil gøre elever og undervisere på gartner- og landbrugsuddannelserne til grønne innovatører gennem levende laboratorier og forskningsbaseret undervisning.
Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde og Landbrugsskolen Sjælland) arbejder sammen med Kold College, Jordbrugets Uddannelsescenter og Videnscenter for Jord- og Landbrug. De tre skoler er de eneste i Danmark, der uddanner gartnere. Resultaterne skal forankres i undervisningen og deles bredt.
Der gives blandt andet støtte til:

    • Ansættelse af udviklingskonsulent
    • Etablering af syv Levende Laboratorier
    • Udvikling af undervisningsmaterialer og forløb
    • Kompetenceudvikling af undervisere
    • Indkøb af laboratorieudstyr og maskiner
    • Projektledelse og formidling

Der involveres 675 årselever og 83 undervisere i projektperioden. Én årselev har et skoleophold på 40 uger.