Transportomics i planter
Projektbeskrivelse
Transport af metabolitter over cellemembranen er essentielt for planters overlevelse og fitness, og har vist sig at være vigtigt for kvaliteten af afgrøder i landbruget. Dog er funktionen af tusindvis af transportproteiner stadig ukendt. Vi vil generere den første transportomics database med data fra biokemisk bestemmelse af funktionen af alle transportproteiner i modelplanten gåsemad. Dette kan potentielt revolutionere vores forståelse af transportproteiners biologiske rolle.
For at afkode planternes kemiske sprog vil vi kortlægge de udskilte metabolitter og de transportproteiner, der er tilstede på overfladen af planternes rødder og blade under stresssituationer, hvor intens kommunikation finder sted. Resultaterne vil skabe ny viden og molekylære værktøjer til fremme af bæredygtigt landbrug.