Molecular and atomic clocks for fundamental science

Modtager
Tanya Zelevinsky
Københavns Universitet
Projektnummer:
00054455
Bevilliget
39.999.999 DKK
År
2023

Projektbeskrivelse

Vores forståelse af den fysiske verden er ikke fuldstændig. For eksempel forstår vi ikke, hvad mørkt stof er, vi kender ikke årsagerne til den relative mangel på antistof i universet, og vi ved ikke, hvordan tyngdekraften opfører sig ved de små størrelsesforhold, hvor kvantefysikken gælder. Et af de mest præcise redskaber, der findes, er atomure, som bruger en spektrallinje fra et atom til nøjagtigt at angive den hastighed, uret tikker med. Formålet med vores projekter er at udvikle ure, som tikker med en hastighed, der bestemmes af vibrationer i molekyler bestående af to sammenbundne atomer. Molekylære ure fungerer ved en anden fysisk mekanisme end atomure og kan bidrage til at teste vores viden om grundlæggende fysiske kræfter og lede efter nye, der måske opstår ved meget små rumlige størrelsesforhold. Disse mål inspirerer os til at udvikle teknikker, der kan bruges til at kontrollere molekyler på kvanteniveau.