Nyheder

Villum Fonden bevilliger midler til SOS Børnebyerne og projektet Children's Living Places til gavn for børn i Ukraine

SOS Børnebyerne i Danmark og Ukraine præsenterede i dag projektet "Children's Living Places". Ønsket er at forbedre omsorgen for anbragte børn i Ukraine ved at bygge nye hjem til dem.
Dato
Insert related sub-area here

Planen er at bygge nye familielignende miljøer tre forskellige steder i landet med det formål at gøre omsorgen for børnene mindre institutionaliseret. Projektet vil forbedre forholdene for de anbragte ukrainske børn ved at bygge dels boliger, dels sociale og rekreative faciliteter til børn og plejefamilier i mindre klynger med fokus på sundhed og bæredygtighed.

Allerede før krigen havde Ukraine en af de højeste andele af anbragte børn i Europa, med over 100.000 børn anbragt på blandt andet døgninstitutioner. 

Projektet har en lang række bidragydere og ambitionen er, at projektet også bliver et fyrtårnsprojekt for social bæredygtighed og sunde boliger. Bygningerne skal opføres efter Living Places konceptet, som er udviklet af VELUX Gruppen, EFFEKT arkitekter og Artelia ingeniører. Konceptet består af en model for at bygge energieffektive boliger med et lavt CO2-aftryk og et sundt indeklima.

Læs mere om projektet her:

https://www.sosbornebyerne.dk/sos-boernebyerne-lancerer-childrens-living-places-i-ukraine

Foto: Emilie Thejll-Madsen