Nye teknologiundervisningsforløb gør op med kønsmønstre

Prinsen på ærten, Kaptajn Guldmønt og edb-læreren Bente. Det er nogle af de figurer, børn og unge i grundskolen kan stifte bekendtskab med i en række nye undervisningsforløb i digital dannelse og teknologiforståelse. Fælles for forløbene er, at de arbejder med en kønsbevidst tilgang til undervisningen. 

Undervisningsforløbene er resultatet af et toårigt projekt mellem Professionshøjskolen UCN, Aalborg Kommune og Gentofte Kommune, som Villum Fonden har støttet med 1,8 millioner kr. De to kommuner har tidligere fået støtte fra fonden til at etablere makerspaces i grundskolen – en slags læringslaboratorier med udstyr, hvor eleverne kan arbejde praktisk med fx digitale teknologier. Her har projektet hentet sin empiri i form af observationer og interview med elever og lærere, der arbejder med konkrete forløb i makerspaces. Projektet sluttede ved udgangen af 2023 og præsenterer nu sine resultater.

Lærerne kan uforvarende forstærke kønsmønstre

Lektor, Ph.d. Camilla Finsterbach Kaup fra UCN fortæller, at kønsmønstrene træder tydeligt frem i mødet med de tre klasser – en i indskoling, en på mellemtrinnet og en i udskolingen – som projektet har besøgt i Aalborg og Gentofte.

”På linje med andre undersøgelser kan vi se, at pigerne i indskoling og på mellemtrinnet både har interesse og selvtillid i forhold til digital teknologi – men når vi kommer op i udskolingen, fortæller mange piger, at de ikke er interesserede i teknologi, mens der breder sig en forståelse af, at drenge er bedre til teknologi, fx fordi de gamer mere end piger.” 

Det bevirker, at drengene nemt kommer til at overtage det konkrete arbejde i makerspaces, og blandt de lærere, forskerne har mødt, er der ikke fokus på at arbejde med en didaktik, der i højere grad kan engagere alle elever på tværs af køn.

”Lærerne er ikke opmærksomme på kønsmønstre, og undertiden får de uforvarende tilrettelagt forløbene sådan, at de forstærker mønstrene – fx når arbejdet i makerspaces leder frem mod en konkurrence med andre skoler, hvilket flytter fokus til de elever, der anerkendes som dygtige og dermed har de bedste vinderchancer, dvs. typisk drengene,” påpeger Camilla Finsterbach Kaup. 

Enkle didaktiske greb kan engagere på tværs af køn

Men hvad betyder det helt konkret at arbejde kønsbevidst? Projektet giver nogle enkle råd til didaktiske greb, der kan engagere alle elever i klassen. Det kan fx være i højere grad at arbejde med historiefortælling og fantasi i undervisningsforløbet, at lave eksperimenter og prototyping med hands-on-øvelser, der kan skabe fællesskab og entusiasme, og at inddrage elevernes egne liv og erfaringer i forløbet. 

”I de klasser, projektet har besøgt, kan vi se – og det bekræfter forskningen på området også – at når lærerne tydeligt rammesætter forløbene med greb som disse, så fremmer det både pigers og drenges engagement i det, de skal lave og dette gælder også i udskolingen” forklarer Camilla Finsterbach Kaup.

Undervisningsforløb arbejder alle med disse greb, og de lægger også op til en systematisk gruppedannelse og rollefordeling i forløbet, som gør, at alle elever får fingrene i alle typer opgaver. Hvert forløb er bygget op som en cyklus, hvor eleverne først bemærker, dvs. indsamler information og input om emnet, sammenligner, dvs. bearbejder det, de har indsamlet, herefter reflekterer, dvs. sætter deres viden i kontekst i et større perspektiv, og til sidst interagerer, dvs. bringer deres viden i spil ved fx at formidle den til andre, eller ved at undersøge nye emner baseret på deres viden – hvilket bringer dem tilbage til cyklussens start. 

”Undervisningsforløbene er udarbejdet sådan, at der i processen er plads til forskellige interesser, evner og indgange til emnet, så alle elever bliver inddraget og engageret. Det gavner alle, uanset køn,” understreger Camilla Finsterbach Kaup. 

Undervisningsforløbene kan bruges af lærere og andre, der arbejder med teknologiforståelse i grundskolen.