13 danske forskningsmiljøer viser nye veje til diversitet i STEM
En opfordring til handling: Fra “leaky pipeline” til styrket videnskabelig kvalitet
Danske STEM-forskningsmiljøer er globalt anerkendte og højt citerede, men en vedvarende kønsskævhed - synlig på tværs af karriereniveauer gennem en “leaky pipeline” - peger på et uudnyttet potentiale.
At frigøre dette potentiale kræver at vi udvider rammerne og opfattelsen af hvad akademisk excellence er og tilpasser de konkrete løsninger til det den særlige akademiske kontekst, hvor der er højt til loftet og hvor kreativitet, nysgerrighed og originalitet trives.
13 Living Labs, 2,5 år, én fælles ambition
Over de sidste 2,5 år har 13 universitetsinstitutter, fakulteter og laboratorier fungeret som såkaldte Living Labs, der har udviklet, samskabt og testet skræddersyede indsatser for at styrke diversitet og inklusion i STEM-forskning.
Med støtte fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og IS IT A BIRD designede hvert Living Lab sin egen forandringsvej, mens IS IT A BIRD faciliterede læring, monitorering og dialog på tværs af institutioner.
Ny rapport samler op på indsigter og læringer
En ny rapport præsenterer de overordnede indsigter og læringer fra de i alt 13 forskningsmiljøer, der arbejder for at gøre diversitet til en drivkraft for bedre forskning og uddannelse, samt praksisser, der passer til den akademiske kultur frem for one-size-fits-all-løsninger.
Rapporten præsenterer tre centrale indsigter, som uddybes og følges af konkrete, praktiske vejledninger til, hvordan man kommer i gang.
De tre indsigter er:
- Forankring af ambitionen: Arbejdet med diversitet er systemisk og komplekst i et højt fragmenteret og individualiseret miljø. Det kræver solid forankring af ambitionen på alle niveauer.
- Professionalisering af organisationen: At erstatte uformel magt med transparens og formelle strukturer muliggør mere mangfoldige teams. Det kræver nye værktøjer og praksisser, men når strukturen er på plads, kan den lettere implementeres på tværs af institutter og universiteter.
- Handling som drivkraft for forandring: Handling taler højere end ord, og det er bedre at gøre noget end at vente på det perfekte. At prioritere enhver indsats for at ændre et skævt miljø kommunikerer betydning, inspirerer andre til at komme i gang og sætter nye standarder.
Hvorfor det er vigtigt nu?
Danmarks stærke STEM-profil risikerer at stagnere, hvis væsentlige dele af talentmassen forbliver underrepræsenteret.
Bredere deltagelse styrker forskningskvalitet, innovationskapacitet og Danmarks langsigtede position som førende STEM-nation.
Rapporten viser, hvordan mangfoldige, kontekstsensitive tilgange kan accelerere inklusion uden at kompromittere den videnskabelige kvalitet - tværtimod ved at udvide den.
“De 13 forskningsmiljøer har taget en udfordrende opgave op og har arbejdet utrætteligt og kreativt med deres banebrydende indsats for at fremme diversitet. Deres arbejde er til gavn for alle: Disse universitetsmiljøer går forrest i at skabe mere mangfoldige forskningsrammer i STEM. Vi tror, at dette vil fastholde og endda styrke Danmarks position som en stærk vidensnation,” udtaler partnerne.
De 13 Living Labs er:
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET (DTU)
DTU Bioengineering
DTU Fysik – Kvantefysik og Informationsteknologi
DTU Compute
CAPeX – Institute for Energy Conversion and Storage
AALBORG UNIVERSITET (AAU)
Institut for Datalogi
KØBENHAVNS UNIVERSITET (KU)
Globe Institute
Biologisk Institut
Datalogisk Institut (DIKU)
Institut for Kemi
Institut for Matematiske Fag
AARHUS UNIVERSITET (AU)
Det Naturvidenskabelige Fakultet og Institut for Fysik og Astronomi
Institut for Agroøkologi og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
SYDDANSK UNIVERSITET (SDU)
Institut for Grøn Teknologi
Rapport: Nye veje for diversitet i STEM forskningsmiljøer gennem Living Labs
En undersøgelse og evaluering af konkrete indsatser på tværs af 13 danske STEM-forskningsmiljøer med fokus på at skabe mere mangfoldige og inkluderende forskningsmiljøer – og dermed styrke og udvide rummet for forskningsmæssig excellence.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden og faciliteret af IS IT A BIRD.