GRO - Inspirerende undervisning i naturfag og teknologi 2026

Lærere fra grundskolen kan søge støtte til at styrke deres eksisterende undervisning eller udvikle nye undervisningsforløb i natur/teknologi. Det er nemt at søge, og man får hurtigt svar.

Villum Fonden ønsker at støtte lærernes egne ideer til, hvordan deres undervisning bliver endnu bedre. 

I 2026 kan den enkelte lærer søge midler fra GRO-puljen til et konkret undervisningsforløb i faget natur/teknologi. Undervisningsforløbet skal gælde for en klasse eller en årgang. 

GRO-puljen har en simpel ansøgningsproces, hvor læreren kort beskriver sine didaktiske overvejelser om, hvordan og hvad børnene skal arbejde med, så undervisningen bliver mere inspirerende og motiverende for både læreren og eleverne. 

En lærer kan søge mellem 25.000 og 65.000 kr. i 2026.

 

 

 

Gode ideer der kan GRO 

Med GRO-puljen vil Villum Fonden give den enkelte lærer mulighed for at løfte sit undervisningsforløb i natur/teknologi. Det kan være ved at invitere stærke naturfagsprofiler som gæstelærere. At anskaffe netop de materialer, der skal til, for at et undervisningsforløb kan realiseres. Eller det kan være med en tur med klassen, som kan give ekstra inspiration i undervisningen.

Man kan ikke søge til indretning af lokaler eller generel opgradering af udstyr, og man kan ikke søge til aktiviteter udenfor landets grænser. 

Der er ansøgningsfrist fire gange i 2026, og du kan forvente svar ca 5 uger efter ansøgningsfristen.

Ansøgningsfrister i 2026:

 7. april, kl. 14:00

11. maj, kl. 14:00

14. september, kl. 14:00

23. november, kl. 14:00

Status
Åben
Opslagets samlede budgetramme
5,0 mio. kr.
Beløbsramme pr. bevilling
25.000 kr. - 65.000 kr.
Ansøgning
- Åben for indsendelser

Kontakt