”Master of light” modtager årslegat

Sergey I. Bozhevolnyi har etableret sig som verdensledende forsker, der beskæftiger sig med at designe og styre optiske felter på en skala mindre end lysets bølgelængde.

Han er ophavsmand til nanooptik på den internationale forskningsscene, leder af Center for Nano Optik under Mads Clausen Instituttet på SDU, kommer oprindeligt fra Rusland og har været tilknyttet danske universiteter i mere end 25 år.

Nu modtager han Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr. for sit markante bidrag til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Årslegatet overrækkes den 23. januar 2019.

”Vi er stolte over, at kunne hædre en så brilliant forsker som Sergey I. Bozhevolnyi. Hans evne til at kombinere ypperlig grundforskning med et væld af anvendelsesmuligheder kan vise sig at være skelsættende for fremtidige nano- og kvanteteknologier. Der er god grund til at være stolt over, at Sergey har valgt at udfolde sin forskning på danske universiteter,” siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN.

Højt citeret pioner og lysmester

Sergey I. Bozhevolnyi har med en række banebrydende publikationer formet det nanooptiske forskningsfelt. Da han begyndte sin forskning på feltet i slutningen af 1990erne, var der kun udgivet en håndfuld artikler om nanooptik.

I dag udgives der over 5.000 om året, og en stor del leder tilbage til Sergey, hvorfor han nu for andet år i træk er at finde på Clarivate Analytics liste over verdens mest citerede forskere. Man kan med rette kalde Sergey I. Bozhevolnyi for både pioner og lysmester.

”Jeg er taknemmelig over den store anerkendelse – og beæret over at blive en del af rækken af excellente forskere, der har modtaget årslegatet. Det havde jeg ikke forestillet mig, da jeg kom til Danmark for 27 år siden,” siger Sergey I. Bozhevolnyi.

Sergey I. Bozhevolnyis forskning har ført en lang række erkendelser og anvendelsesmuligheder med sig.

Sergey og hans forskerhold på SDU Nano Optik arbejder blandt andet på, at bruge metaller til at omdanne lys til elektricitet med ekstremt lille spild. Den nye teknik åbner muligheden for en helt ny måde at producere solceller på.

De har desuden opnået gennembrud i at kunne styre lys i kredsløb på nanoskala. Det kan blive grundstenen til fremtidens kvantecomputere.

”Når information fra internettet ender på computeren, så går den fra at blive ledet af hurtigt lys til at blive bearbejdet af langsomme elektriske kredsløb. Der opstår en flaskehalseffekt, som vi er i gang med at eliminere,” siger Sergey I. Bozhevolnyi.

Og så har Sergeys forskning vist nye måder, man kan farve på ved hjælp af nanostrukturer. I stedet for farvestoffer ændrer man overfladens struktur og får på den måde overfladen til at skifte farve gennem en lysspredningseffekt. Vi kender teknikken fra naturen, hvor sommerfuglevinger og påfuglehaler benytter sig af et lignende koncept.

Da vi er nede i en opløsning på over 100.000 punkter pr. tomme, så åbner teknikken op for et utal af anvendelsesmuligheder. Man kan blandt andet lagre store mængder af information på et ubegribeligt lille område.