MELISANDRE : Market Equilibria Likelihood and Safety Assessment in AI-Driven energy systems
Projektbeskrivelse
Energisystemer er økonomiens rygrad, og det er afgørende, at de drives effektivt og pålideligt. Dette forsøges opnået gennem elmarkeder, som skal sikre, at efterspørgslen dækkes til lavest mulige omkostning. Men nylige kriser viser, at vi bevæger os ind i ukendt terræn. Samtidig er den mest bekymrende forandring først ved at tage fart:
Markedsaktører begynder i stigende grad at bruge AI-agenter til deres budstrategier.
Denne udvikling forstyrrer de tidligere markedsmønstre og -dynamikker. AI-agenter forsøger ikke at skade systemet, men de maksimerer egen profit – måske på uforudsete måder. Vi forstår endnu ikke, om samspillet mellem sådanne profitdrevne AI-strategier kan føre til uventede og skadelige systemudfald. MELISANDRE vurderer sandsynligheden og spændet af nye markedsligevægte og udvikler indgreb, der styrer dem væk fra risikofyldte områder for systemets effektivitet og sikkerhed.