Grønne EUD i byggeuddannelserne
Projektbeskrivelse
I projektet styrkes erhvervsskolernes rolle i den grønne omstilling i byggeriet gennem opkvalificering af faglærere og udvikling af ny undervisningspraksis med fokus på bæredygtighed. Gennem et kompetenceudviklingsprogram med seks tematiske moduler, etableres et grønt mindset og nye bæredygtighedskompetencer hos faglærere. Kompetenceløftet gennemføres af Teknologisk Institut, og der samarbejdes desuden med Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed samt Naturvidenskabernes Hus.
I projektet støttes blandt andet:
-
- Kompetenceafklaring og -udvikling af faglærere
- Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb
- Etablering af case-bank
- Sparringsordninger og samarbejde med virksomheder
- Projektledelse og evaluering
Projektet retter sig mod faglærere og elever på byggeuddannelserne: tømrer, bygningsmaler, gulvlægger, anlægsstruktør og bygningsstruktør og omfatter ca. 845 elever fra byggeuddannelserne på EUD-niveau og cirka 40 undervisere og konsulenter fra de to skoler.