Grøn faglighed, grøn dannelse & grøn didaktik
Projektbeskrivelse
AARHUS TECH, TECH COLLEGE og ROSKILDE TEKNISKE SKOLE etablerer grønne partnerskaber sammen med faglige udvalg, virksomheder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik og leverandører af fagspecifik grøn efteruddannelse.
Underviserne får fagspecifikke og didaktiske kompetencer til at udvikle problembaserede undervisningsforløb og gennemføre undervisning, der sikrer, at eleverne har kompetencer til at bidrage til den grønne omstilling.
Med udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv på grøn opkvalificering af udvalgte uddannelser, sættes fokus på grøn faglighed, grøn dannelse og grøn didaktik gennem fem faser over en treårig periode. Hovedelementerne er fagspecifik grøn opkvalificering og gennemførelse af en Grøn Learning Factory.
Cirka 55 undervisere og 816 elever deltager fra uddannelserne til smed, vvs, elektriker, tømrer, teknisk designer, data, murer og industritekniker.