GastroLabCollege - Grønnere madhåndværkere

Modtager
Mette Zaar Gregersen
TECHCOLLEGE
Projektnummer:
00073691
Bevilliget
7.000.267 DKK
År
2024

Projektbeskrivelse

Gennem projektet uddannes grønne frontløbere på uddannelserne til gastronom og ernæringsassistenter. I samarbejde med fødevarebranchen, elever og praktikpladser udvikles undervisningen i en grøn, praksisnær og tværfaglig retning.

Projektets aktiviteter er forankret i etablerede GastroLabs på tværs af Danmark. 16 faglærere og naturfagslærere fra TECHCOLLEGE, Hotel- og Restaurantskolen (HRS), Kold College, HANSENBERG, ZBC og Aarhus TECH vil deltage i kompetenceløft med udvikling af otte nye undervisningsforløb i samarbejde med UCL, Erhvervsskolernes Forlag Praxis og Naturvidenskabernes Hus.

Der udvikles og implementeres nye undervisningsformer, der skal motivere eleverne til at reflektere og handle bæredygtigt både i uddannelse og profession. Projektet uddanner hvert år 24-30 elevambassadører for grøn gastronomi.

Materialer og viden fra projektet deles gennem indsatsen ”Tour de grønne madhåndværkere” og gøres tilgængeligt på portalen www.smagforlivet.dk