Modtager
Kenneth Majkjær Mikkelsen
Danmarks Tekniske Universitet
Projekt nummer:
00056651
Bevilliget
4.000.000 DKK
År
2023

Projektbeskrivelse

Fremtidens Rumstation er et ud af fire signaturprojekter, der tilsammen udgør den fælles skole- og formidlingsindsats “Rumrejsen 2023”. Projektet er knyttet til den danske ESA-astronaut Andreas Mogensens 2. rummission Huginn til den internationale rumstation med forventet opsendelse i august 2023. Der er tale om et samarbejdsprojekt for elever, lærere, forskere og virksomheder, hvor opgaven er at konstruere fremtidens rumstation.

Projektet vil via udvikling af undervisningsmaterialer og undervisningsforløb vise, at der står mange samarbejdspartnere med forskellige fagligheder bag en rummission. Projektet skal fremme børn og unges interesse for naturvidenskab og skaber større bevidsthed i samfundet om betydningen af forskning og teknisk videnskab.