Kønsbevidst pædagogik inden for undervisning i digital dannelse og teknologiforståelse

Modtager
Pia Susanne Frederiksen
Professionshøjskolen UCN
Bevilliget
1.816.000 DKK
År
2021

Projektbeskrivelse

Professionshøjskolen UC NORD udvikler sammen med Aalborg og Gentofte kommuner viden og redskaber, der kan fremme en kønsinkluderende bevidsthed og pædagogisk praksis i digital teknologiundervisning. Gennem projektet tilvejebringes ny viden, der kan fremme en kønsinkluderende bevidsthed hos lærere og omsættes i konkrete handleanvisninger. Projektet vil desuden bibringe viden om pigers og drenges interesse- og motivationsmønstre omkring digital teknologi, og om hvordan mødet med den digitale kultur i skolen former henholdsvis pigers og drenges motivation samt hvilke pædagogiske tiltag og rammer, der fremmer og fastholder især pigers motivation og interesse i digital teknologi. Desuden vil projektet udvikle konkrete didaktiske modeller og materialer, der kan støtte lærerne i en kønsinkluderende praksis i forbindelse med undervisningen i digital dannelse og teknologiforståelse.