Medarbejder

AI Transformationspartner hos Villum Fonden og VELUX FONDEN

Vil du være med til at omsætte AI teknologiens muligheder til nye løsninger og smartere arbejdsgange i et af Danmarks største fondsuniverser?

Hos Villum Fonden og VELUX FONDEN har vi en ambitiøs strategi for AI, som skal kombineres med en stærk forståelse for sekretariatet og den måde, vi arbejder på. Vi har udviklet vores første AI-løsninger, og næste skridt er at bringe AI ind i flere af vores forretningsprocesser og samtidig løfte sekretariatets samlede AI-kompetencer.

Nu søger vi en AI Transformationspartner, der kan bygge bro mellem AI og forretningen og drive udviklingen af AI-understøttede forretningsprocesser sammen med de kolleger, der skal bruge løsningerne i hverdagen.

Du bliver en del af Digitalisering og IT og får en central rolle i fondenes AI-transformation med ansvar for både konkrete AI-understøttede processer, adoption og ansvarlig anvendelse af AI.

Dine opgaver

Som AI Transformationspartner får du ansvar for at omsætte mulighederne med AI til løsninger og arbejdsgange, der skaber værdi i fondenes hverdag.

  • Identificere og drive AI-understøttede forretningsprocesser fra idé og analyse til implementering og drift
  • Drive adoption og change management og udvikle kollegernes kompetencer til en mere AI-understøttet hverdag
  • Være en synlig ambassadør for AI og inspirere kolleger og ledere til nye anvendelsesmuligheder
  • Sikre ansvarlig anvendelse af AI og omsætte AI-governance til praksis

Vi har brug for dig, der kan spejle sig i følgende

Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring fra en lignende rolle inden for AI, digitalisering eller forretningsudvikling fra konsulentbranchen eller en privat eller offentlig organisation.

Du har arbejdet praktisk med AI og ved, hvordan teknologiens muligheder kan omsættes til løsninger, der skaber reel værdi og gør arbejdsgange bedre.

Du kan bygge bro mellem forretning, teknologi, data og governance og trives i rollen som sparringspartner og drivkraft for forandring på tværs af sekretariatet. Du er en stærk formidler, tager ejerskab og trives i en synlig rolle, hvor du engagerer kolleger og ledere i nye teknologier og arbejdsformer.

Du behøver ikke være AI-udvikler. Vi leder snarere efter dig, der i tæt samarbejde med vores IT-leverandører kan få AI til at skabe værdi i sekretariatet, og som har lyst til at flytte både løsninger, arbejdsgange og mennesker.

Det tilbyder vi

Du får et selvstændigt fagligt ansvarsområde og en central rolle i udviklingen af fondenes AI-indsats. Du får stor mulighed for at præge både retningen og de konkrete løsninger og samtidig være med til at forme, hvordan vi i sekretariatet arbejder med AI. Rollen giver dig samtidig en bred kontaktflade til kolleger og ledelse på tværs af sekretariatet.

Stillingen er en fast stilling med arbejdssted på fondenes nyrenoverede kontor i Søborg. Du vil referere til Chef for Digitalisering og IT, Alexander Løvendorf.

Om fondene

Villum Fonden og VELUX FONDEN er to almennyttige fonde, der i 2025 uddelte ca. 2 mia. kr. til projekter i ind- og udland. Villum Fonden blev stiftet i 1971 og VELUX FONDEN i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen, grundlæggeren af VELUX A/S.

Når du træder ind på vores nyrenoverede kontor i Søborg, bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab. Vi har gode ansættelsesforhold, blandt andet fire ekstra fridage (VKR-dage) om året, en god kantine og sociale aktiviteter på tværs af sekretariatet.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest 30. november 2026. Vi forventer at holde første samtaler den 3.-4. december og anden samtaler den 10-11. december 2026. Forventet tiltrædelse er 1. februar 2027.

Som en del af rekrutteringsprocessen anvender vi personligheds- og intelligenstest. I forbindelse med anden samtale vil du desuden blive bedt om at løse en case.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Digitalisering og IT, Alexander Løvendorf, på 31 76 17 63.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Deadline for ansøgninger
Forventet 1. samtale
Ansøg nu

Kontaktpersoner