Nyheder

Fornem fransk pris til VILLUM FONDEN

Dato
Insert related sub-area here

15.02.2017

VILLUM FONDEN er blevet hædret for sit mangeårige engagement i bevaringen af fransk kulturarv med den nye franske pris ”Un projet, un mécène”.

Den 25. januar 2017 fik VILLUM FONDEN overrakt den franske pris ”Un projet, un mécène”. Prisen blev overrakt at den franske minister for kultur og kommunikation, Audrey Azoulay.

Det er første gang, prisen uddeles. Formålet med prisen er at fremhæve og anerkende forskellige ambitiøse kulturelle projekter, der er gjort mulige takket være støtte fra en mæcen.

VILLUM FONDEN modtog prisen i kategorien ’Arv’ – for sin støtte til restaureringen af glaskuplen på Palais de la Découverte, der er en del af det ikoniske Grand Palais i Paris.

Prisen er desuden en stor anerkendelse af fondens mangeårige engagement i bevaringen af fransk kulturarv, der blandt andet også tæller fondens deltagelse i restaureringen af Sainte-Chapelle i Paris. Det smukke kapel på Île de la Cité genåbnede i 2015 efter syv års omfattende restaurering af dets glasmosaikker fra 1200-tallet.

I de øvrige kategorier var modtagerne blandt andre la Foundation SNCF, la Fondation d’entreprise Hermès, la Fondation Logirem, la Fondation Bettencourt Schueller m.fl.

Hver prismodtager fik overrakt et trofæ skabt af billedhugger og smykkedesigner Estelle Barelier.

Den 25. januar 2017 fik VILLUM FONDEN overrakt den franske pris ”Un projet, un mécène” – for sin støtte til restaureringen af glaskuplen på Palais de la Découverte samt fondens mangeårige engagement i bevaringen af fransk kulturarv.