Universitetsmiljøer i hele landet er klar til at styrke diversiteten

Ud af det samlede antal studerende, der afslutter en kandidatgrad indenfor STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), vælger færre kvinder end mænd at forfølge en karriere inden for den akademiske verden. Dette frafald af kvindelige talenter er et uforløst potentiale, hvis Danmark også i fremtiden skal sikre sig en position som en af verdens førende STEM-nationer. 

Derfor har Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og IS IT A BIRD inviteret universitetsmiljøer til at byde ind med konkrete idéer til, hvordan diversiteten kan styrkes i netop deres forskningsmiljø. Det har resulteret i etablering af samarbejder i såkaldte ’Living Labs’ med hele 12 forskningsmiljøer i hele landet. 

Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden udtaler:

"Antallet og mangfoldigheden af de ansøgninger, som IS IT A BIRD har modtaget, viser at behovet for forandring er bredt anerkendt i universitetsmiljøerne, og det tegner lovende for det udviklingsarbejde, som projektets Living Labs skal give sig i kast med."

Ambitionen med 'Living Labs' er at udforske forskellige løsningsmodeller for i sidste ende at udstyre de danske STEM-miljøer med konkrete, kvalificerede idéer og anbefalinger til en styrket mangfoldighed og inklusion. Det kan for eksempel være indsatser, der ændrer på rammerne for barsel og familieliv, det kan være fokus på rekruttering og fastholdelse af kvindelige medarbejdere, eller det kan vedrøre mere generelle kulturændringer i et forskningsmiljø.

Det er forskningsmiljøerne selv, der driver udviklingen og skaber forandringen. Sideløbende følger teamet fra IS IT A BIRD udviklingen nært ved at følge og evaluere forandringerne, så det bliver dokumenteret, hvad der skal til for at skabe en blivende positiv forandring indenfor diversitet i STEM-forskning.

Forandringerne bygger på en dyb viden om diversitetsudfordringen

Indsatsen er en opfølgning på et antropologisk studie udarbejdet af IS IT A BIRD, der har undersøgt barrierer og potentialer for at tiltrække og fastholde kvindelige STEM-talenter i den akademiske verden.

Gennem etnografiske metoder såsom deltagerobservation semistrukturerede interviews og fokusgrupper er studiet gået tæt på både mandlige og kvindelige forskningstalenter på forskellige stadier af deres karriere og på tværs af STEM-afdelinger og fakulteter. Tilgangen har skabt en nuanceret forståelse af den enkelte forskers hverdag, og identificerer mønstre på tværs af de personlige historier. Studiet peger også på konkrete muligheder, hvor universiteterne kan gribe til handling for at øge mangfoldigheden og fremme bedre forskning og uddannelse.