Nyheder

Skulderklap til Danmarks dygtige lærere

Vær med til at hylde de dedikerede lærere i Danmark sammen med Politiken og VILLUM FONDEN: Indstil din kandidat til Politikens Undervisningspris 2021 senest den 5. april.
Dato
Insert related sub-area here
Læs mere...

... om Undervisningsprisen 2021 og skriv din indstilling inden mandag den 5. april kl. 23.59 på Politikens hjemmeside.

Med en bevilling på 5,1 mio. kr. støtter VILLUM FONDEN  uddelingen af Undervisningsprisen frem til 2023. Prisen skal være med til at skabe opmærksomhed omkring og respekt for den gode lærer. Elever, forældre, rektorer, skoleledere, kolleger og alle andre kan indstille deres kandidat, som både kan være en enkeltperson eller et lærerteam.

”Med undervisningsprisen ønsker vi at hylde de lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere såvel elever som kolleger. Forskning og uddannelse og dermed også lærerne - er forudsætningen for Danmarks fremtid,” siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

Vigtig viden om god undervisning  

Med samarbejdet om Undervisningsprisen ønsker VILLUM FONDEN at fremme viden om, hvad der skaber god undervisning og hylde de lærere, der praktiserer den:

”Alle har en mening om lærere. Med samarbejdet om Undervisningsprisen vil vi bidrage til at vise den faglighed og professionalisme, der ligger bag god undervisning. Det er så livsbekræftende at opleve dygtige lærere i aktion, og vi er glade for at være med til at fejre dem,” forklarer programchef for VILLUM FONDENs uddelingsområde Børn, unge og science, Agi Csonka, om samarbejdet. 

Der bliver uddelt én hovedpris à 75.000 kr. i hver af de tre kategorier: grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Derudover uddeles to særpriser pr. kategori à 25.000 kr. Vinderne bliver hyldet ved en prisoverrækkelse i Pressen i Politikens Hus tirsdag d. 11. maj 2021. 

Send din indstilling

Via Politikens hjemmeside til og med mandag den 5. april 2021 kl. 23.59.

Kontakt